23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Vejrudsigt: Kulde over Sibiriens luftrum

Aftale: Rusland er ikke til at bide skeer med – heller ikke når det gælder luftfart.

Aftale: Rusland er ikke til at bide skeer med – heller ikke når det gælder luftfart.





Af Herbert Nielsen

Det står nu klart, at den russiske regering ikke har til sinde at ratificere den aftale, der ellers blev indgået med EU kommissionen i 2007 vedrørende en løsning på problemerne med de eksorbitante afgifter for at flyve gennem russisk luftrum over Sibirien.

Den helt ekstraordinære russiske praksis indebærer, at luftfartsselskaber, der ønsker at flyve gennem disse områder på ruter mellem Europa og Asien, skal erlægge mange penge for de tjenester, der ydes af russiske trafikcentraler undervejs.

Der er virkelig tale om store penge: Det anslås, at det samlet beløber sig til omkring 500 millioner US dollars pr år. Ganske vist er anvendelsen af disse ruter ensbetydende med en stor besparelse i luftfartsselskaberne omkostninger i kraft af mindre flyvetid og mindre brændstofforbrug, sammenlignet med andre ruter uden om Rusland. Men det er ellers international praksis, at disse tjenester ydes uden særligt vederlag til gunst for industrien som sådan.

I parentes bemærket er det oven i købet således, at pengene indkasseres, ikke af den russiske stat – men af Aeroflot, der dermed får et betydeligt tilskud til sin drift af sine konkurrenter, de internationale selskaber.

Faktisk beregnes det, at Aeroflot på denne måde skraber 300 millioner US dollars ned i egen kasse, mens resten så går til statens luftfartsadministrative enheder.

Kortvarig glæde

Stor var derfor glæde, da det i 2006 lykkedes EU kommissionens forhandlere at opnå en aftale med den russiske part om en model for endelig afvikling af disse ekstraordinære overflyvningsafgifter i 2014. I modellen indgår, at afgifterne først fastfryses og derefter gradvist afvikles fra 2010 frem mod 2014.

Aftalen er imidlertid aldrig blevet ratificeret af den russiske stat. Og Rusland har nu ladet forstå, at det heller ikke vil finde sted, før Rusland har opnået adgang til WTO – et medlemskab, Rusland længe har stræbt efter.

Optagelsen er imidlertid adskillige gange blevet forsinket af politiske forviklinger mellem Rusland og andre stater, der er medlem af verdenshandelsorganisationen WTO.

Koster på bundlinjen

Status lige nu er heller ikke særligt opmuntrende for Ruslands optagelse. Og Rusland har senest ytret forbehold over for overhovedet at ville fastholde de indrømmelser, man ellers havde gjort for at lette vejen.

Derfor ser det ud til, at kulden i Sibiriens luftrum fortsat vil lægge en dæmper for vestlige selskabers brug af disse luftveje. Og det koster svært på bundlinjen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079