Lagermateriel: Atlet Balances ET-serie kan skræddersys til kundens behov.
Af Lars Lassen
Svenske Atlet’s nye omfattende serie af modvægtstruck starter ved en 1,25 tons trehjulet el-truck og slutter ved en 7 tons diesel gaffeltruck.
Danmarks Transport-Tidende har kigget dybere ned i Atlet Balance ET-serien, der består af 2-hjulede el-drevne kontravægtstrucks i seks forskellige modeller: ET-13, ET-15 (der leveres med to forskellige akselafstande på henholdsvis 1,195 og 1,3 meter), ET-16L, ET-18L og ET-20L. På de sidste tre modeller betyder L’et, at henviser til den lange akselafstand på 1,41 meter.
Førerkomforten og effektivitet er i centrum på ET-serien, hvor hver enkelt model kan leveres i en række forskellige konfigurationer. Det betyder at trucken kan tilpasses kundens behov, både når det gælder konfigurationen af førerhus.
Førerhuset kan leveres i to højder – standard versionen på 2,11 meter, hvor der er plads til at føreren anvender hjelm, samt en særlig lavprofil-version på 1,98 meter.
Når det gælder masterne, så leveres ET-serien som standard med en totrins-mast. Dertil kommer en duplex og triplex mast, samt en nyudviklet triplex-mast med to cylindre, der giver føreren frit udsyn fremad.
Endelig kan ET-serien også leveres med batteriskift fra siden, så trucken selv ved intensivt brug kan køre i døgndrift.
ErgonomiFørerkabinen er indrettet med førerkomfort og ergonomi for øje. Sæde og rat, samt andre betjeningsgreb kan justeres, så de kan tilpasses omtrent enhver fører. Løfte- og vippefunktionerne styres med højre hånd via fingerspidskontrol.
Sikkerheden er naturligvis også helt i orden. Lige så snart trucken begynder at svinge eller føreren løfter foden bremses der ned. Rejser føreren sig fra sædet, så låses alle løfte og vippefunktioner omgående. Når føreren igen sidder ned i sædet, så genetableres de hydrauliske funktioner omgående.
Mere ITIT-teknologien har naturligvis også fundet vej til ET-serien, hvor en kørecomputer blandt andet sørger for energieffektiviteten ved at oplagere bremseenergien til ’genbrug’, eller tilpasning af servostyringen til hastigheden.
Kørecomputeren har som standard mulighed for at kræve indtastning af en PIN-kode, der enten kan anvendes til at forhindre uautoriseret personale bruger trucken. Men PIN-koden kan også anvendes til at holde styr på forskellige føreres individuelle indstillinger.
Et praktisk fif, er at ’speedometeret’ automatisk afløses af en hjulvinkel-indikator, når hastigheden er under tre kilometer i timen.
ll@transporttidende.com