Det er en historisk vision

Transportminister Lars Barfoed har siddet på posten i godt 100 dage. Læs i dette interview hvad han siger om branchen, om den nye trafikplan - og ikke mindst kritikken af den.

Det udspil, vi kommer med, er ikke nogen færdig investeringsplan. Vi er kommet med en vision og en strategi på transportområdet og på det grundlag skal der laves en egentlig investeringsplan.

Vi nævner enkelte områder, som for eksempel nye signaler på banerne og Femern-broen – men med udspillet har vi en åben tilgang til udviklingen og nævner ikke alle de projekter, der er i spil.

Vi taler om at se frem til 2020 og det er klart, at der i den periode vil opstå nye trængselsproblemer og nye miljøproblemer, så vi formentlig aldrig bliver færdige.

Derfor er udspillet heller ikke nogen endelig løsning, men det er historisk at udspillet er så omfattende en strategisk vision for, hvad vi vil med transportpolitikken i Danmark. Det er et markant sporskifte, der helt klart vil føre til, at vi i fremtiden vil kunne afvikle trafikken bedre end før.

Men det vil tage tid. Vi kan ikke gøre det fra én dag til den anden. Noget af det, der vil virke hurtigst, er blandt andet intelligente trafiksystemer, som vi satser på, og vi vil i fremtiden desuden opleve, at ny teknologi kan løse nogle af vores udfordringer.

Vi kæmper stadig væk med et efterslæb af vedligehold på skinner og veje, som har været forsømt igennem mange år.

Nu viser vi netop rettidig omhu. I den plan, vi lægger op til, afsætter vi mange penge hvert år til vedligehold af vejene og skinnerne, så vi netop ikke får de problemer igen - og det, selv om der er nogle, der mener, det er mere interessant at bygge nye veje og jernbaner.

Det vigtigste må være, at passe på det vi har.

Det er fuldstændig rigtig og jeg ved heller ikke, hvad de havde forestillet sig af nye ideer til motorveje og baner til nye steder, som ingen havde tænkt på før.

Det er muligt, at nogen havde forventet det, men det er en mærkelig holdning. Vi ved, hvad folk taler om og vi kender deres behov og ønsker fra debatten.

Så vi har ikke opfundet noget nyt - men det er i den grad en ny kurs i dansk transportpolitik, at der er fokus på bæredygtig transport og vi får en stor omlægning af bilbeskatningen.

Hvis det ikke er nyt, så ved jeg ikke.

Regeringen har overfor branchen understreget, at vi vil fastholde skattestoppet - det agter vi at gøre. Det kan være, at der er andre kræfter, der gerne vil noget andet. Men vi vil indføre grønne kørselsafgifter på konservativ-liberale og fornuftige præmisser. Hvis ikke vi indførte det nu, så ville dagsorden blive sat af andre, som vil indføre bompenge – vel at mærke oven i registreringsafgiften. Det ville blive en helt anderledes skattemæssig belastning for bilister og transporterhvervet.

Så der er ingen grund til at male fanden på væggen – men jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke er andre, der overtager regeringsmagten. Derfor er vi også interesseret i en bred politisk aftale.

Nu har vi valgt at pege på ét projekt, nemlig forlængelsen af motorvejen til Esbjerg Havn. Men vi siger også, at vi vil skabe bedre adgang til de danske havne. Til marts kommer vi med vores godsstrategi og da vil der være en række projekter, som også danske havne har fremlagt.

Derfor er det heller ikke udelukket, at nogle af disse projekter vil stå i den endelige investeringsplan.

Der er generelt en lang række projekter - på alle områder – som kan komme med i det endelige udspil. Men udspillet vil ikke være udtømmende helt frem til 2020. Først til januar, når vi har forhandlet den endelige investeringsplan på plads vil vi disponere midlerne fra investeringsfonden – men langt fra alle. Selv efter første bølge af projekter er besluttet, vil der være flere penge til projekter i årene fremover.

Nej, de 90 milliarder kroner vi lægger i investeringsfonden er de penge, der er finansieringsmæssigt frem til 2020.

Men det er en dynamisk fond, så efterhånden som vi måtte kunne øge fonden, vil vi også kunne bruge flere penge.

Vi skal sørge for, at den tunge trafik kan køre andre veje end gennem byen og jeg vil heller ikke udelukke, at branchen bliver mødt med miljøkrav for at køre i byerne.

Det skal branchen indstille sig på.

Omvendt skal der være en hensyntagen til erhvervet. Transporterhvervet skal kunne stole på de beslutninger, der træffes af politikerne, så de ikke risikerer, at deres investeringer er spildte fordi der laves om på kravene dagen efter.

Derudover skal vi sikre, at der også er en vis økonomisk mulighed for at leve op til de krav, der stilles.

Jeg mener bestemt, at gods på banen har en chance. Der er jo også gods, der skal ud af landet og med Femern Bælt-forbindelsen skærer vi betydeligt ned på transporttiden til Hamborg.

Her vil vi investere i faciliteter og stationer, så det bliver lettere, at omlæsse fra lastbil til tog, så vi gør det muligt, at veksle gods mellem tog og lastbiler.

Nej, jeg kan ikke give dem gode råd til, hvordan de skal drive deres forretning – det ved de bedst selv. Men omvendt må de meget gerne give mig gode råd.

Det er klart, at man i branchen må forstå, at vi lever i en verden, hvor virksomhedens forretningsvilkår bliver påvirket af den politiske verden. Det gælder ikke mindst på miljøområdet, hvor også transporterhvervet skal leve op til nye krav.

Det er et dynamisk erhverv, som er i en kolossal udvikling på mange måder. Dels er det et erhverv som i meget høj grad er afhængig af de erhverv man betjener og dermed er man også konjunkturmæssig meget følsom. Det kan vi selv se på de konkurser og afskedigelser i branchen i den her tid. Virksomhederne er i en situation, hvor de skal optimere deres logistik, for at leve op til deres kunders udvikling og vækstmål.

Dels er det en branche så er meget mere teknologidreven end man skulle tro, når man ser erhvervet udefra.

Endelig er det en branche, som også må udvikle sig i takt med stigende politiske krav - ikke mindst når vi taler om bæredygtig transport og nedsættelse af CO2-udspil. Det er faktorer, som branchen skal have styr på og derfor er den hele tiden nødt til at tilpasse sig.

Der er ikke rigtig noget, der er kommet bag på mig. Jeg har hele tiden fulgt med i transportbranchens udvikling. Men selv om jeg har vidst det, så har det alligevel slået mig, hvor teknologiintensiv branchen er og hvor meget man er integreret med de virksomheder man arbejder for.

Det tror jeg ikke, at man skal udtale sig om. Men jeg føler mig rigtig godt tilpas i transportbranchen og i transportministeriet. Rigtig godt. Så jeg håber, at jeg kan blive længe.

Transportbranchen har en stor og professionel lobby – er man under pres som transportminister?

Man er ikke under pres. Alle politikområder har et netværk af lobbyister, som prøver, at gøre deres indflydelse gældende.

Jeg har selv været lobbyist i mange år, så jeg har lært, at se de positive sider af professionelle lobbyister, og se gennem fingrene med de mere uprofessionelle. De professionelle bidrager til beslutningsgrundlaget.

Det bliver at udmønte det transportpolitiske udspil til konkrete handlinger og investeringer og samtidig skabe en mere bæredygtig transportsektor.

Derudover vil jeg søge, at gøre min indflydelse gældende på europæisk plan. Vi lever i en international og stadig mere global verden og det gør os mere afhængig af de beslutninger, der bliver truffet internationalt. Derfor ligger det mig meget på sinde at være aktiv på europæisk og internationalt plan, for at få indflydelse på de beslutninger, der træffes.