23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Modulvogntog slipper ud af klemme

Grænseoverskridende modulvogntogstrafik er ikke tilladt ifølge EU-direktiv – men praksis vil næppe blive ændret.

Grænseoverskridende modulvogntogstrafik er ikke tilladt ifølge EU-direktiv – men praksis vil næppe blive ændret.





Hvis EU-lovgivningen skal læses helt firkantet, så er bilaterale aftaler om at lade modulvogntog kører henover grænsen – som for eksempel mellem Sverige og Danmark - ikke tilladt.

I et interview med kampagne-hjemmesiden No Mega Trucks, siger transportkommissær Antonio Tajani, at en juridisk analyse af lovteksten i direktivet 96/53/EC har vist, at der ikke kan laves aftaler om grænseoverskridende modulvogntog.

- Ideen om bilaterale aftaler mellem enkelte lande går imod ideen om et fælles marked og det rejser også spørgsmål vedrørende konkurrenceforvridning, siger Antonio Tajani.

I interviewet, hvis indhold er blevet godkendt af EU-Kommissionen, fastholder Antonio Tajani, at EU endnu ikke er klar til at træffe en afgørelse vedrørende modulvogntogenes fremtid i Europa.

- Resultatet af sidste års undersøgelse, som blev fremlagt i januar i år, og reaktionerne – såvel negative som positive - viser, at vi har for lidt viden på området, siger Tajani.

- På den baggrund kan jeg på nuværende tidspunkt ikke støtte en ændring i lovgivningen, som åbner op for et generelt brug af disse køretøjer.

Antonio Tajani siger til No Mega Trucks, at EU fortsætter med at undersøge konsekvenserne ved at indføre modulvogntog, og at der sandsynligvis skal foretages nye studier. Det betyder, at EU tidligst engang i 2010 vil overveje, om EU-direktiv 96/53/EC skal revideres eller ej.

Tag det roligt

Hos Dansk Transport og Logistik frygter cheføkonom Ove Holm dog ikke, at EU sætter en stopper for den grænseoverskridende trafik - selv om lovgrundlaget ikke er i orden.

- Ifølge vores oplysninger, har EU’s juridiske afdeling meddelt DG Tran (EU-komissionens transportområde, red.), at man ikke vil forfølge de medlemsstater, hvor trafikken foregår, siger Ove Holm.

Han peger på, at det er en åbenlys fejl i direktivet fra dengang det blev lavet, da det ikke giver mening, at stoppe modulvogntogstrafikken mellem for eksempel Danmark og Sverige.

- I begge lande må der i dag køres med modulvogntog på visse strækninger. Hvis køretøjerne ikke må køre over grænsen, har man så forestillet sig, at de skal kobles af før Øresundsbroen, køres enkeltvis over broen, for dernæst at blive samlet igen? Det giver ingen mening. Man har dengang simpelthen ikke tænkt på, hvordan det hænger sammen i praksis. Derfor anser vi det ikke som et problem, siger Ove Holm.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109