Der vanker store bøder, hvis chaufføren kravler op på taget af køletraileren for at feje sne og is ned inden kørslen.
Mens de sidste par dages lette snebyger og kulde minder om, at vinteren ikke er forbi endnu, så er det aktuelt at minde om, at det kan blive en dyr affære for en chauffør at kravle op på taget af f.eks. en køletrailer for at feje sne og is ned.
Vognmænd og lastvognschauffører bliver ofte opfordret til at sørge for at sne og is bliver fejet ned af taget på de tunge køretøjer når vintervejret bider. Men det umiddelbart tiltalende hensyn til andre trafikkanter er sjældent nogen god ide. I hvert fald ikke hvis udrensningen på toppen betyder, at chaufføren eller andre skal kravle op på taget.
Problemet er specielt ved køretøjer med fast tag, hvor føreren ikke har mulighed for som på en presenningstrailer hvor man ofte kan løfte presenningen indefra, hvis det ellers er muligt for godset. Hvis chaufføren skulle finde på at sætte en stige op til taget af f.eks. en køletrailer og kravle op på taget for at feje sne og is ned, takseres det, hvis der ikke findes et rækværk omkring til hindre at man falder ned, hvad der jo i sagens natur ikke gør, med en starttakst på 20.000 kroner i bøde til vognmanden og mindst 1000 kroner til chaufføren, hvis Arbejdstilsynet lige skulle komme forbi i det samme.
Vi har spurgt Arbejdstilsynet om hvordan man ser på den slags. Fuldmægtig Sofie Bisbjerg siger til TTN:
- Arbejdstilsynet kan ikke forholde sig til en konkret sag, men kan godt udtale sig generelt om reaktioner ved nedstyrtningsfare, sanktioner og bødepåstande . Arbejdstilsynet reaktion afhænger generelt af grovheden af den overtrædelse, der konstateres. Ved overtrædelse af klare, velkendte regler eller praksis på et område, hvor der er en dokumenteret risiko for skader eller sundhedsskadelig påvirkning, er reaktionen politianmeldelse uden forudgående påbud. Det er typisk overtrædelser, hvor der er stor risiko for skader eller dødsfald. Et typisk område for direkte politianmeldelse er fare for nedstyrtning.
Dette kan eksempelvis være:
- Arbejde på stillads uden rækværk
- Åbninger i stilladsdæk, etageadskillelser o.l.
- Manglende forankring af stillads
- Uforsvarligt opstillede rullestilladser, herunder manglende støtteben
- Ned- og gennemstyrtningsfare ved tagarbejde
- Arbejde på arbejdsplatforme, støbekassetter, betondragere mv. i højden uden brug af sikkerhedsforanstaltninger
- Der er udviklet en fast retspraksis for bødeniveauet for at overtræde arbejdsmiljøloven. En bøde bliver sammensat af en ”grundbøde” for selve overtrædelsen og en eventuel ”bødeforhøjelse”, som lægges til grundbøden ved skærpende eller særligt skærpende omstændigheder. ”Grundbøden” for nedstyrtningsfare, hvor højden er under 15 meter, er 20.000 kr. ”Grundbøden” fordobles, hvis overtrædelsen medføre ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Hvis der alene har været fare for personskade, betragtes det som en skærpende omstændighed og bøden forhøjes bøden 5.000 kroner, siger Sofie Bisbjerg
En arbejdsgiver kan blive fri for strafansvar, når en ansat overtræder arbejdsmiljølovgivningen, hvis arbejdsgiveren har opfyldt alle sine pligter efter arbejdsmiljølovens kapitel 4. For ansatte er grundbøden 1.000 kr.
BREAKING