DM for Transportlærlinge, Trafiksikkerhed i øjenhøjde og en lang række andre publikumstilbud til både professionelle og familie placerer årets transportbegivenhed på EUC Lillebælt.
Der er mere end hele tre ting i det tidlige påskeæg, som EUC Lillebælt slår hul på i morgen lørdag, når erhvervsskolen i Fredericia er vært for DM for Transportlærlinge. Kampagnen Trafiksikkerhed i Øjenhøjde giver de mindste viden om trafiksikker adfærd omkring lastbiler, en lastbilsimulator giver uindviede lejlighed til at prøve kræfter med sneklædte bjergpas og tæt bytrafik, mens professionelle chauffører får mulighed for at komme ud og prøvekøre en karavane af nye Volvo-lastbiler.
Dertil kommer en hjulskiftskonkurrence, udstilling af en Williams Formel 1 racer og en udstilling fra Henrik Guldager – Danmarks dygtigste lastvognsdekoratør.
11. DMDet er 11. gang, der afholdes Danmarksmesterskab for transportlærlinge, hvor unge chauffør- og lagerlærlinge, dyster på faglige discipliner – både på skrift og i praksis.
I alt vil ca. 60 transportlærlinge gennemføre adskillige øvelser, der både kræver viden, koncentrationen og et køligt overblik. Bl.a. skal chaufførlærlingene udføre præcisionskørsel med helt nye modulvogntog, mens lagerlærlingene skal manøvrere en truck med ustabil last gennem en bane. Dagens konkurrencer lægger ud med en teoriprøve for alle transportlærlingene, og slutter af med præmieoverrækkelse til vinderne af DM 2009.
– Vi glæder os rigtigt meget. Det bliver spændende at følge de unge transportlærlinge i konkurrencen, og så kommer der jo også til at ske en masse sjove aktiviteter for hele familien, siger EUC Lillebælts inspektør, Lasse Kaasgaard.
DM for transportlærlinge afholdes i morgen lørdag 21. marts fra klokken 10-16 på EUC Lillebælt, Teknikervej 8, Fredericia
Transporterhvervets UddannelsesRåd (TUR) står bag DM for transportlærlinge og Volvo er hovedsponsor for DM for transportlærlinge