Emirates flytter de nye Airbus A380 fly fra ruten mellem Dubai og New York på grund af for ringe passagergrundlag.
Det succesfulde arabiske luftfartsselskab Emirates, der er den største kunde til Airbus nye gigantfly A380 med 58 fly på bestillingslisten, har opgivet at beflyve ruten Dubai-New York med de store fly. Der er simpelthen ikke været passagerer nok til at fylde de store passagerfly, der kan rumme mere end 500 passagerer.
Det er kun otte måneder siden Emirates indsatte prestigeflyet på ruten. Selskabet giver finanskrisen skylden for nedgangen. Emirates anvender også A380 på ruter til London og Sydney.
De A380’ere, der er fjernet fra ruten til New York vil i stedet blive indsat på ruter til Toronto og Bangkok. Ruten til New York vil fremover blive befløjet med Boeing 777.