23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kraftigt drop i transportarbejde på danske lastbiler

Danske lastvognes godstransportarbejde på laveste niveau siden 1998.

Danske lastvognes godstransportarbejde på laveste niveau siden 1998.





Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik over godstransporten på danske lastvogne. De sæsonkorrigerede tal for transportarbejdet viser et fald på 12 procent fra tredje til fjerde kvartal 2008.

Sammenligner man antallet af kørte tonkilometer i fjerde kvartal 2008 med samme kvartal i 2007, så er der tale om et fald på knap en million tonkilometer til 4,4 millioner tonskilometer. Det svarer til et fald på 17 procent.

Den nationale godstransport tegner sig for to tredjedele af tilbagegangen, mens godstransportarbejdet på danske lastbiler i international trafik er gået tilbage med næsten 300.000 tonkilometer over det sidste år.

Nedgang i godsmængder

Danske lastvogne må også kæmpe med nedgang i godsmængderne, der er faldet fra 49,2 mio. tons i fjerde kvartal 2007 til 45,8 mio. tons i fjerde kvartal 2008. Det er her værd at bemærke, at faldet i godsmængderne er langt mere markant i den nationale godstransport, der er faldet fra 45,6 mio. tons til 42,6 mio. tons, mens godsmængderne på danske lastbiler i international transport kun er faldet fra 3,5 til 3,3 mio. tons.

Kortere ture

Danmarks Statistik har registreret 6,2 mio. ture i fjerde kvartal 2008. Heraf var de 65 procent med læs. Mere end ni ud af ti ture er kørt i national transport, hvor den gennemsnitlige afstand på turene er faldet fra 75 kilometer til 67 kilometer. I international trafik er gennemsnitsafstanden for danske lastvogne også faldet fra 541 kilometer i fjerde kvartal 2007 til 495 kilometer i fjerde kvartal 2008.

- Det overrasker ikke, at den økonomiske nedgang smitter af på godstransporten. Er der voksende aktivitet i samfundet, øges transportmængderne – og omvendt, udtaler DTLs adm. direktør Erik Østergaard i en kommentar.

- Branchen er i gang med den nødvendige tilpasning. Og en DTL-analyse af transportvirksomheder i selskabsform med over fem ansatte har vist, at mange heldigvis har rustet sig til nedgangen efter nogle meget travle år.

Erik Østergaard fremhæver flere lyspunkter i de mørke konjunkturer - det faldende renteniveau, skattelettelserne i år og næste år, frigivelse af SP-penge og to milliarder kr. til kommunale anlægsarbejder, 1,5 mia. kr. i tilskud til boliginvesteringer, fremskyndelse af infrastrukturinvesteringer og kreditlettelserne på skat og moms.

- Det burde tilsammen få familien Danmark til at finde tegnebogen frem og få gang i økonomien, mener Erik Østergaard.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109