23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Kögel imødeser koldfront

2008 var et godt år for Kögel, men trailer-markedet er brudt sammen. Trailerproducenten tilpasser kapaciteten.

2008 var et godt år for Kögel, men trailer-markedet er brudt sammen. Trailerproducenten tilpasser kapaciteten.





Af Sven Bennühr, DVZ

Trailer-markedet blev hængt af i slutningen af 2008, men Kögel så allerede midten af 2008 koldfronten dukke op og den tyske trailerproducent havde derfor allerede tidligt tilpasset koncernens kapacitet.

2008 sluttede derfor med et resultat på niveau med året før og det trods afmatningen mod slutningen af året. Kögel fastholdt således omsætningen i omegnen af 3,3 milliarder kroner, men efterspørgsel faldt betydeligt og Kögel producerede således 18.245 køretøjer mod 19.913 året før.

To tredjedele af produktionen lå i første halvår, mens Kögel efter sommerferien kun producerede 5836 trailere.

Sammenbrud

- I andet halvår oplevede vi et dramatisk sammenbrud i efterspørgsel, siger Kögels topchef Alexander Tietje.

I enkelte måneder oplevede trailer-producenter op til 80 procents tilbagegang i forhold til samme periode året før.

Også Kögel oplevede tilbagegang, men ikke i samme omfang som nogle af konkurrenterne.

- Vi øgede salget inden for højværdi-produkterne, så selv om styktallet faldt, var vi i stand til at holde omsætningen , forklarer Tietje.

Første advarsel

I maj opdagede Kögel de første advarselstegn og allerede i juni var markedet stort set brudt sammen.

- En så hurtig og kraftig tilbagegang har vi aldrig oplevet i branchen, siger salgsdirektør Andreas Berndmeyer, om finanskrisens effekt.

På grund af et godt første halvår slap trailer-branchen med et mindre fald for hele 2008, men ordreindgangen er til gengæld dykket: I 2007 var der ordrer på 150.563 nye trailere i Europa – i 2008 er tallet 39.261 trailere. Kögels andel er 31.541 køretøjer i 2007 og 10.602 bestillinger i 2008.

Som en af de første producenter tilpassede Kögel allerede i begyndelsen af andet halvår sin produktion ved ikke at forlænge aftalerne med løst tilknyttede medarbejdere, og i oktober 2008 aftalte ledelsen og medarbejderne en spareplan der blandt andet omfatter arbejdsfordeling.

Kögel har også indført investeringsstop og byggeriet af et lakeringsanlæg i Tjekkiet er således udsat på ubestemt tid.

Oversættelse: Gwyn Nissen
BREAKING
{{ article.headline }}
0.079