1. marts føjede Dachser fire nye linier til de bestående.
Dachser har ingen planer har om at ændre den ekspansive investeringsstrategi for 2009. Det gælder såvel globalt som i Danmark. Dette til trods for, at den bratte opbremsning af købe- og investeringslysten har medført en kraftig nedgang i den generelle afsætning.
- Det er vel de færreste brancher der ikke på den ene eller anden måde er ramt af finanskrisens konsekvenser, siger adm. direktør Finn Skovbo Pedersen. Dette påvirker naturligvis alle vore logistiske systemer, såsom det europæiske distributionsnetværk, kontraktlogistikken samt de oversøiske trafikker.
- Vi har taget udfordringen op og tilpasser vores netværk og logistiksystemer til den øjeblikkelige volumen uden på nogen vis at gå på kompromis med den kvalitet, vi er kendte for, og som vi bygger vort virksomhedsgrundlag på, siger direktøren, der ikke forventer, at den nuværende situation vil påvirke den langsigtede strategi og de investeringer, der er planlagt.
- De nye linjer mellem Danmark, Sverige og Norge vil give vore kunder unikke muligheder for at betjene deres kunder med varer til tiden, siger direktør Finn Skovbo Pedersen.
Samtidig har Dachser styrket trafikkerne til Finland, idet Dachser Nordic A/S har indgået en aftale med en af Finlands førende distributører nationalt.
- Det indebærer, at vi kan tilbyde en 48 timers service dækkende 80 procent af det finske marked, lyder det fra Finn Skovbo Pedersen.
Finn Skovbo Pedersen mener, at krisen skal bruges positivt:
- Enhver krise er ikke kun behæftet med trusler, men også med mange muligheder. Vores evne til at være forandringsvillige og til at mestre omstilling og innovation vil sikre, at vi kommer styrket igennem.