Biodiesel i tanken

Det danske forsøg med biodiesel er kun lige begyndt, men der er betydelige udfordringer af både teknisk og økonomisk art.

DAKA Biodiesel i Løsning dannede i slutningen af februar en passende ramme om Færdselsstyrelsen og Motorjournalisternes Klubs seminar om det danske forsøg med biodiesel.

DAKA – der som bekendt mest er kendt for bortskaffelse af døde dyr og slagteriaffald – er nemlig omtrent den eneste kommercielle virksomhed i Danmark, der i dag producerer store mængder biodiesel. En mulig, men bestemt ikke uproblematisk, erstatning for de klimafjendtlige fossile brændstoffer.

- Som myndighed, må vi sikre at den fastsatte reduktion af CO2-udledningen fra transportsektoren realistisk kan nås til tiden. Her er biobrændstoffer kun et af mange fokusområder, sagde Henning Christiansen, fra Færdselsstyrelsen.

Danmark satte i 2006 det mål, at biobrændstof skal udgøre 0,1 procent af energiforbruget i transportsektoren. I den forbindelse afsatte regeringen 60 mio. kroner til en forsøgsordning, hvor man kunne gøre praktiske erfaringer med brugen af biobrændstof – både med hensyn til teknik og økonomi.

Færdselsstyrelsen iværksatte efteråret 2007 en idéindsamling af projektforslag og udarbejdede en biodieselbekendtgørelse, der regulerer forsøgsordningen – herunder kvalitetskravene til biobrændstoffet. Men i praksis kom forsøget først i gang i løbet af efteråret 2008.

- Der har været en række forhindringer, der har forsinket forsøget. Dels har den del, der handler om forsyning og opstilling af særlige tankanlæg taget længere tid og dels har der været problemer med forsikringen af de køretøjer, der skal deltage. Fabriksgarantien bortfalder, hvis der tankes brændstof med højere koncentrationer end de maksimalt fem procent, som det kendes fra udlandet, sagde Niels Frees fra Færdselsstyrelsen.

Der indgår to typer biodiesel i det danske forsøg. Dels animalsk biodiesel – der i daglig tale kaldes AFME (Animalsk Fedt Methyl Ester - som den der produceres på DAKA Biodiesel) og dels RME (Raps Methyl Ester).

Langt det største forsøg målt på antal køretøjer og antal liter er storskalaforsøget i Århus, hvor 75 lokale tankstationer fremover sælger dieselolie med beskedne 5 procent animalsk biodiesel tilsat – såkaldt B5.

- Der er imidlertid visse problemer ved anvendelsen af biodiesel. Der er opstillet en skarp norm for biodieselens kvaliteter. Det største problem, er at biodiesel tåler kulde forholdsvist dårligt. Derfor er vi nødt til at tilsætte en særligt let norsk vinterdiesel for at forhindre, at der uskilles paraffin, fortalte direktør Kjær Andreasen, DAKA Biodiesel.

Paraffinen tilstopper omtrent omgående brændstoffilter og andre filtre. Derfor har man opstillet skrappe regler for, hvornår biodieselen skal erstattes af normal diesel – afhængigt af andelen af biodiesel i dieselolien og vejrudsigten.

Den anvendte B5 diesel er angiveligt immun over for kuldeproblemer – i hvert fald som de kendes på vore breddegrader. Distributionen af biodiesel blandet diesel startede først i februar i år.

I Odense gennemfører DTU i samarbejde med DHL, Aarstiderne, Odense Renovation og to busselskaber et forsøg med ren koldpresset rapsolie.

Det kræver en vis ombygning, da rapsolien skal fyldes på en særskilt tank. Den forholdsvis tyktflydende rapsolie kræver nemlig en varm motor. Derfor skal der startes på almindelig dieselolie og først når motoren er driftsvarm kan der skiftes over på rapsolien. Omvendt skal der skiftes om til diesel omkring fem kilometer inden stop, for at tømme systemet for rapsolien.

DAKA Biodiesel producerer den animalske biodiesel på basis af fedt fra døde dyr fra landbruget, slagteriaffald, brugt friturefedt og andre olier der er uegnet til fødevareproduktion.

DAKA Biodiesel producerer omkring 55 mio. liter biodiesel i Danmark i dag.

Ud over DAKA deltager OK, Q8, Shell, Statoil, Jet, YX, Samtank, EOF, CBMI, Region Midtjylland og Århus Sporveje i ’Århus-forsøget.

Teknologisk Instituts projekt skal undersøge, hvor stor en andel den dieselolie, der tankes, som bør udgøres af biodiesel.

Ud over B5 diesel, som anvendes i Århus-forsøget, laves der forsøg med B10 (busser), B15 (lastvogne og varebiler) og B30 (lastbiler). Forsøgene har som det anes i parenteserne hovedvægt på tunge køretøjer.

Den forholdsvis høje indhold biodiesel øger kuldeproblemet mangefold og blandt andet derfor har denne del af forsøget også voldt en række uforudsete problemer.

- Der er en række ekstraomkostninger forbundet med at anvende biodiesel. Køretøjet forbruger mere brændstof, fordi vi er nødt til at tilsætte en let olie af hensyn til kuldeproblemet. Dertil kommer øgede serviceomkostninger på grund af krav om hyppigere skift af brændstoffiltre og motorolie, samt krav om mere detaljerede undersøgelse af køretøjet, sagde Kim Winther, Teknologisk Institut.

Anvendelsen af biodiesel kan også volde problemer i forhold til kølemaskiner og oliefyr, der i hvert fald i nogle tilfælde kræver en særskilt brændstoftank.

Teknologisk Instituts forsøg, der har deltagelse fra blandt andet Statoil og Arla, foretager jævnligt nøjagtige målinger af motorydelse mv. under nøje kontrollerede forhold på rullefelt på ni af de omkring 160 køretøjer, der deltager i forsøget.

Et eksempel – en Scania 114 380 PDE – tabte kun beskeden effekt i testen. Drejningsmoment faldt med 2,3 procent.

Alle motorer vil presse en smule uforbrændt brændstof ned i motorolien over tid. Men hvor normal dieselolie vil fordampe inden for kort tid, så finder der hyppigt en ophobning af biodiesel sted, der til gengæld ikke forsvinder. Derfor er der behov for forholdsvis hyppige olieskift.

Det danske forsøg med biodiesel består af fire delforsøg, så er udvalgt af Færdselsstyrelsen.

Det fire projekter blev igangsat i foråret 2008, men en række forhindringer – blandt andet problemer med forsikring af de deltagende køretøjer – betyder at forsøgene først i praksis er kommet i gang i slutningen af 2008 og starten af 2009.

- Storskalaforsøg med forsyning af 5 procent normgodkendt biodieselblanding i Region Midtjylland (Århus Kommune) – ved DAKA (15,16 mio. kr.)

- Forsøg med blandinger af animalsk biodiesel (animalsk fedt methyl ester, AFME) – ved Teknologisk Institut (15,16 mio. kr.)

- Forsøg med blandinger af vegetabilsk biodiesel (fx raps methyl ester, RME) – ved Niras Rådgivende Ingeniører (17,43 mio. kr.)

- Forsøg med anvendelse af ren vegetabilsk olie (koldpresset rapsolie, KRO) – ved Odense Kommune (7,35 mio. kr.)

Der satses milliarder af dollars, euro, yen og kroner i disse år på at udvikle biobrændstoffer til især transportsektoren. Satsningen fra både regeringer og private investorer skyldes ikke så meget frygten for at oliekilderne tørrer ud, men mere ønsket om at reducere udledningen af CO2 af hensyn til klimaet. For produktionen af de biologiske råstoffer, hvad enten der er tale om sukkerrør, raps eller animalske produkter, optager CO2 fra atmosfæren inden den udledes igen ved omdannelsen til energi.

Den CO2 der allerede er bundet i de fossile brændstoffer udledes blot i atmosfæren, hvor den fungerer som en drivhusgas, der øger den globale opvarmning.

I teorien kan eksempelvis biodiesel sænke CO2-udledningen med 80-85 procent sammenlignet med almindelig dieselolie.