Med risiko for at blive betragtet som naiv, vil jeg alligevel tillade mig at benytte ovenstående citat, som man finder på forsiden af såkaldte ”GoCard”, der ligger til fri afbenyttelse på caféer i storbyerne.
Mon det kunne være med til at hjælpe på stemningen, hvis vi kollektivt kunne prøve at træde ud af pessimistrækkerne. Der er trods alt også meget, der lykkes i denne tid.
Vi ved godt, at indenfor transportbranchen står der utroligt mange biler stille i øjeblikket, og der står rigtig meget materiel rundt omkring. Og det gør selvsagt ondt.
Men vi bør nok lige huske på, at der aldrig har været så mange i arbejde i det danske samfund.
Under krisen i 90’erne havde vi en arbejdsløshed på omkring de 300.000 – i dag er der cirka 65.000 uden arbejde. Ikke, at jeg er ufølsom overfor de, der mister deres arbejde, tværtimod. Men samtidig må vi huske på, at vi – alle - gennem de seneste mange år, har levet på en bølge af overflod, tør jeg godt kalde det.
Tænk, at have et hus, med et køkken, der er syv år gammelt. Katastrofe. Tænk, at man ikke kan komme på rejser til Thailand. Katastrofe. Det lader til at være gået for godt i de år, hvor alle har renoveret deres boliger og belånt friværdien. Nu kommer så regningen.
Er det ganske enkelt en grådighed – en leven over evne, hvor alle ville kunne tillade sig det samme som naboen, kollegaen, vennerne?
Sikkert er det, at alt dette nybyggeri, renovering og overflodskøb da også har været til gavn for transportbranchen. Ingen tvivl om det.
Når jeg tænker tilbage på begyndelsen af 90’erne og sammenligner transportbranchens nøgletal med nutidens, er der sket intet mindre end en fordobling i transporterede varer – såvel indenrigs som på eksport. På den baggrund virker det nuværende dyk – og ikke mindst hastigheden det kom med – meget voldsomt på branchen.
Men hvad kan man så gøre?
Kloge mennesker udtrykker, at nu da Nationalbanken har sat renten ned til et historisk lavt niveau, må pengeinstitutterne følge trop. Det er her, de skal gå ind og vise sig som samarbejdspartnere og ikke kun være med til at skumme fløden og være grådige. De skal ganske enkelt tage del i kagen og være med til at få hjulene i gang igen, ja de har faktisk et kæmpe medansvar for, at det vil lykkes.
Nordeas økonomer har karakteriseret krisen som et paradoks. Verdensøkonomien er på vej ned i et hul, men for den enkelte går det godt.
Andre udtrykker det således:
”Det er kollektivt selvbedrag, der er ingen krise”
”For mange danskere er krisen en fordel. Privatøkonomien bliver nemlig bedre, og man får mere for pengene”
”Indbildt fænomen. Folk har pengene, så det er et indbildt fænomen. Det kan godt være, at mange har tabt på deres aktier, men de ville ikke sælge alligevel”
Der skal dog ikke herske tvivl om, at vi her i huset er ydmyg overfor de store udfordringer, der venter – både nu og i den kommende tid.
Men vi er helt med på at ”Annullere finanskrisen”.
Ha’ det godt til vi ses igen!
PS: Måske det kunne hjælpe, hvis vi alle gik rundt med en badge med teksten:
Mr. D. E. Pression is dead.
BREAKING