23948sdkhjf

Det kører på skinner

Ombygget: Den første New Holland gravemaskine til skinnekørsel er leveret i Danmark.

Ombygget: Den første New Holland gravemaskine til skinnekørsel er leveret i Danmark.



Af Gwyn Nissen

Der findes tog og så findes der gravemaskiner. Og så findes der det ind i mellem.

Firmaet Sporbygger Hansen har netop fået leveret en New Holland gravemaskine, der er forsynet med jernbanehjul, så den kan arbejde på skinner på det danske jernbanenet.

Det er den første New Holland maskine på jernbanehjul leveret i Danmark.

Basismaskinen er en 18 ton hjulgravemaskine MH Plus med triplebom. Fra fabrikken er MH Plus til jernbanebrug forsynet med overdimensionerede aksler, som svarer til en 23 ton maskine. Gravemaskinen er herefter blevet ombygget på den schweiziske fabrik MBA i Zürich. Schweizerne har stor erfaring med ombygning af bl.a. O&K maskiner til jernbanearbejde.

MBA har monteret jernbanehjul, så det forreste sæt er monteret på akslen og dermed kan pendle i modsætning til systemer, hvor hjulene er monteret på rammen. Maskinen er derudover bl. a. forsynet med krøjebegrænsning, højdebegrænsning, ekstrasæde med nødstop og alarm, trækbom i begge ender - godkendt til træk af 120 ton jernbanevogn - samt ekstra kontravægt.

Farvel til Fru Hansen

Den nye maskine erstatter Torben Hansens gamle O&K-maskine kendt som ’Fru Hansen’.

- Jeg arbejder som underentreprenør for alle de entreprenørfirmaer, der arbejder på jernbanenettet. Det kan være i forbindelse med nyanlæg eller renovering af sporanlæg eller det kan være ved perronarbejde, fortæller Torben Hansen.

Han har været selvstændigt de seneste fire år under navnet Sporbygger Hansen.

Det kræver omhyggelig godkendelse både af maskine og fører at arbejde på jernbanenettet.

- Det er helt afgørende, at sikkerheden er i orden, siger Torben Hansen.

Ekstraudstyr

Bay Christensen A/S i Rønnede har leveret maskinen med omfattende ekstraudstyr såsom oliefyr med fjernbetjening, rotortilt, MicroFyn maskinstyring, GPS sporingsanlæg og centralsmøreanlæg.

- Det er et marked, som vi har pæne forventninger til. New Holland og MBA bygger videre på erfaringerne fra O&K, som har leveret mange maskiner til jernbanebrug, og vi har allerede mærket interesse fra andre jernbaneentreprenører, siger Torkild Hansen fra Bay Christensen A/S.

gn@transporttidende.com
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078