Luftfart i bølgegang

Presset: Det knager og brager i luftfarten verden over. Og ikke mindst i Baltikum går bølgerne højt.

Luftfarten i Baltikum er presset. Den første til at knække halsen var Litauens nationale selskab, flyLAL, der blev privatiseret i 2005. Det havde store planer om vækst og udvikling og Vilnius som en vigtig drejeskive i Baltikum.

Den drøm varede ikke mange år: Lige efter jul mavelandede flyLAL og havnede i en konkurs, der først lige er startet med udredning af aktiver og passiver. Men det stod klart, at selskabet ikke havde muligheder for at betale sin voksende gæld, blandt andet til lufthavnen i Vilnius.

flyLAL’s exit betyder, at landets hovedstad i dag er uden direkte flyforbindelse til 18 af EU’s 27 hovedstæder – og det i et år, hvor Vilnius oven i købet er EU’s kulturby. Faktisk er der i dag kun gennemsnitligt 23 start og landinger mod 57 for et år siden.

I den nordlige ende af det baltiske område ligger Estland. Her er den nationale carrier Estonian Air, ejet 49 procent af SAS - indtil videre, i hvert fald. For SAS har for længst kundgjort og for nylig bekræftet, at man ønsker at trække sig helt ud af Estonian Air.

Egentlig ville SAS gerne have købt aktiemajoriteten i selskabet, men det ville have krævet, at den estiske stat skulle mindske sin aktieandel og dermed indflydelsen. Det ønskede staten ikke – og derfor vil SAS sælge.

I mellemtiden er også Estonian Air ramt af store problemer: Faldende passagerindtægter, flere tomme pladser i flyene og stigende gæld til leverandører. En del af problemer er, at også Estonian Air havde drømme om at blive noget stort, og selskabet har derfor satset på Boeing 737-fly i et marked, der i dag kun kan betjenes lønsomt med mindre fly. Estonian Air vil derfor udfase sine (for) store Boeing fly og satser i stedet på dels færre, dels mindre fly, blandt andet CRJ-900 fly.

Mens SAS således sukker efter at finde en køber til sine 49 procent af aktierne i Estonian Air, har man nu været nødt til at gå med i en udvidelse af selskabets aktiekapital sammen med de to andre aktionærer. Altså i første omgang flere penge ind i Estonian for at prøve at sikre, at der overhovedet er et selskab, der kan sælges.

I den midterste Baltikum-stat, Letland, tegner billedet lidt anderledes. Heller ikke den lettiske stat ville gå med til at lade SAS få en bestemmende aktiepost i det nationale selskab airBaltic, så også der ønskede SAS at trække sig ud af ejerforholdet. Det blev realiseret ved årsskiftet, hvor der gennemførtes en management-buyout, så selskabet i dag er på rent lettiske hænder.

Og i modsætning til naboerne i nord og syd har Letlands carrier airBaltic fastholdt en fremadrettet strategi og etableret sig som det ledende og indtil videre mest succesfulde selskab i Baltikum.

airBaltic udvider til stadighed sit rutenetværk med fokus på destination i Østeuropa og Centralasien – områder inden for det tidligere sovjetiske imperium. Der er der ikke mange andre, der flyver – og det giver airBaltic en vigtig funktion som bindeled mellem Europa/EU og disse nye, potente områder.

Luftfragt: Riga er på vej til at blive den store drejeskive, når det gælder fragt ind og ud af Baltikum.

I 2008 håndterede Tallinns lufthavn i alt 5717 tons luftfragt – en fremgang på forbløffende 83,0 procent i forhold til året før. Rigas lufthavn håndterede 7668 tons luftfragt i 2008, hvor man noterede en tilbagegang på 5.7 procent. Endelig håndterede Vilnius’ lufthavn i alt 5717 tons luftfragt – en tilbagegang på 1,1 procent.

Men – i 2009 er billedet vendt: Det, der holdt dampen oppe i Tallinn lufthavn var i virkeligheden transfer-cargo, der var på vej gennem Tallinn fra Kina til Rusland. Og det drejede sig om luksus- og forbrugsvarer til rige russere. Den trafik er helt forsvundet i takt med fremkomsten af den økonomiske krise.

I januar og februar gik der således 360 tons fragt gennem Tallinn – et fald på 34 procent i forhold til samme måneder i 2008.

I de samme måneder gik der 1264 tons gennem Riga – en fremgang på 13,7 procent. Og gennem Vilnius gik der 623 tons – et fald på 46 procent i forhold til 2008.

Rigas fremgang er i høj grad drevet af fragt, hentet i stakkels Litauen og fløjet gennem Riga på vej til og fra Europa.