Karavane fra kap til kap

Langtur: Cape to Cape ekspedition med både et teknisk, et kommercielt og et menneskeligt mål.

For år tilbage lavede Renault Trucks en ekspedition der gik på den såkaldte Silkerute - fra vest mod øst med en karavane af lastvogne. Nu er turen kommet til nord-syd-ruten og 1. marts startede en karavane bestående af fire Renault Kerax og tre Renault Sherpa på Nordkap med kurs mod Sydafrika.

Umiddelbart er det nok ikke alle, der er klar over, at det faktisk kan lade sig gøre at køre hele vejen fra Nordkap og til Kap det Gode Håb i Sydafrika. Så alene i den henseende er det en interessant ekspedition.

Teknisk er det også en udfordring – først fremmest ved at vise, at moderne lastvogne kan gennemføre turen. Dernæst vil Renault også vise, at SCR-katalysatorerne, som anvendes til rensningen af udstødningen på de fire Renault Kerax med Euro 4-motorer, virker helt efter hensigten uanset temperaturen. Karavanen medbringer selv en større isoleret tank med AdBlue til drift af SCR-katalysatorerne.

Fra starten på ekspeditionen ved Nordkap gik turen øst på ind i Rusland og det var ikke uden problemer. Selv om karavanen havde orden i sine papirer og dokumenter, tog det meget lang tid at komme ind i Rusland på grænsen øst for Kirkenes ind mod Murmansk. Karavanen ankom midt på formiddagen og først kl. 2 om natten var der grønt lys for at køre til Murmansk, hvor Danmarks Transport-Tidendes udsendte medarbejder stod på karavanen næste dag.

Renault Trucks har helt bevidst valgt at køre ned gennem Rusland og fortsætte via Ukraine, Rumænien, Bulgarien og Tyrkiet.

Det skyldes at lastvognsproducenten ser et stort marked i lande som bl.a. Rusland og Ukraine, og derfor vil profilere sig i disse lande.

Etapen fra Murmansk til Sankt Petersborg er på 1523 km. Umiddelbart ser det ikke ud af meget, men når man har set infrastrukturen i området, vil man forstå at det er lang vej.

På den del af vejnettet som er belagt med asfalt skriger hullerne til hinanden. Huller der er så store, at russiske bilister og lastvognschauffører hele tiden ligger og zigzagger på vejen for at undgå de værste huller.

På denne årstid er der også masser af sne og med frostvejr om natten og et par minusgrader eller måske et par plusgrader om dagen, skal der ikke meget fantasi til at forstille sig hvilket pladderføre, der er overalt.

Inde i de små landsbyer som vi passerer er der ofte intet fortov, så fodgængerne bliver sprøjtet til af pladder og vejsnavs fra forbikørende biler.

Selv om der tale om hovedfærdselsårer på store dele af strækningen mellem Murmansk og Sankt Petersborg, er vejene dårlige og bortset fra enkelte små etaper, hvor det går lidt ligeud, er der masser af farlige sving og bakker.

Det betyder, at der også bliver taget mange chancer, når ”vilde” russere foretager livsfarlige overhalinger på steder, hvor der ikke er fri sigt. Eller kører indenom, som vi oplevede i en by, hvor en bilist bare kørte op på fortovet og på den måde kom forbi vores lastvogn ved en lysregulering.

Strækningen fra Murmansk og indtil ca. 30 km fra Sankt Petersborg består stort set af skovstrækninger og meget små byer, hvor al udvikling synes at være gået i stå. Det ser nærmest ud som om at anden verdenskrig stoppede i går: Gamle træhuse står og synker, så dele af husene er skæve. Der er intet pænt, alt er nærmest gråt i gråt. Selv sneen, der er beskidt på grund af den voldsomme luftforurening, ser trist og grå ud.

Til gengæld ser det hele noget anderledes ud, når man begynder at nærme sig Sankt Petersborg. Det er tydeligt, at storbyen nærmer sig. Vejene bliver bredere, der er motorvej, husene ser pæne ud, der er nye huse og bilerne er flotte – også efter dansk norm.

Danmarks Transport-Tidendes udsendte var med den længste Cape to Cape-etape fra Murmansk til til Sankt Petersborg.

Strækningen fra Murmansk og til Sankt Petersborg er på 1523 km, hvor vi kørte vest om den store sø Ladozskoe Ozero/Ladoga-søen meget tæt på den finske østgrænse.

Etapen var delt op i tre deletaper på henholdsvis 593 km mellem Murmansk og Belomorsk, 385 km mellem Belomorsk til Petrozavodsk og 545 km mellem Petrozavodsk og frem til Sankt Petersborg, der blev kørt i løbet af tre dage.

Forude venter mange nye udfordringer på Cape to Cape-turen. Ekspedition skal i alt køre gennem de 17 lande Norge, Rusland, Ukraine, Rumænien, Bulgarien, Tyrkiet, Syrien, Jordan, Djibouti, Etiopien, Kenya, Tanzania, Zambia, Zimbabwe, Botswana, Namibia og Sydafrika. Fra Jordan sejles der ned gennem det Røde Hav til Djibouti.

Til at køre de mange køretøjer, har Renault Trucks et team, der består af folk fra fabrikken, som følger med på hele turen og kørere fra forskellige Renault-afdelinger i mange forskellige lande. Undervejs er der mange journalister fra mange forskellige nationer, som er inviteret med på deletaper.

I alt er turen beregnet til 30.000 km og målet Kap det Gode Håb forventes at blive nået omkring 1. juli.

Køretøjerne i ekspeditionen er fire Renault Kerax i off-road premium-versionen med træk på alle tre aksler. Vognene er udstyret med Renaults 11 liters motor på 450 hk i en Euro 4-udgave.

Vognene er opbygget med vekselladsopbygning, og har hver et veksellad, der målrettet er bygget op til ekspeditionen. Dvs. at de er fyldt med forskelligt udstyr, der spænder fra værkstedsudstyr til brændstof, AdBlue, vand og over til f.eks. opbevaring af vand og forskellige fødevarer, som det er nødvendigt at medbringe.

Som noget specielt er vognene i førerhusene udstyret med store stålbøjler, lige som det kendes fra rallybiler. Skulle der ske en vælteulykke vil førerhuset sandsynligvis kunne klare selv de værste påvirkninger.

Inde i førerhusene på lastvognene er de almindelige sæder udskiftet med tre sæder, som erstatning for de to normale stole. Dvs. at der ingen affjedring er i sæderne og for at man ikke skal sidde for løst i sæderne, er der firepunktsseler til at holde personer fast under kørslen.

Med parabelaffjedring på lastvognene og de fastspændte sæder er det begrænset med komforten – men det er jo også en ekspedition.

I hver vogn er der bl.a. også satellit- og navigationsudstyr samt en form for walkie-talkie, så man kan kommunikere sammen under kørslen.

De små Renault Sherpa kan klare en totalvægt på op mod 11 ton - et lidt interessant køretøj, hvor version 1 anvendes i det franske militær.

Køretøjerne i ekspeditionen er en version 2 og de udmærker sig ved at have store hjul, der er offroad-egnede. Sammen med den store DXi 5 motor på 5 liter, som har en topeffekt på 215 hk, er vognen godt kørende.

Men det slutter ikke der: vognen er desuden udstyret med en Allison fuldautomatisk gearkasse, der virkelig gør det til en letkørt vogn.

Til gengæld må jeg sige at pladsen og dermed komforten indvendig absolut er på et lavt niveau. En stor gennemgående motorkasse, der også rummer gearkasse, æder en stor del af pladsen inde i kabinen.

Også denne vogn er under ekspeditionen udstyret med store stålbøjler, som sikrer de ombordværende ved et uheld.