Rorsmand ved rattet

Erik Østergaard har styret Dansk Transport & Logistik sikkert ind i befolkningens bevidsthed. I slutningen af denne måned fylder han 50 år.

Han er udannet i rederibranchen og har årtiers erfaring herfra, og i fritiden styrer han gerne sin egen båd over Øresunds bølger: Erik Østergaard er rorsmanden, der de seneste fire år har siddet bag rattet i Dansk Transport og Logistik. Den 29. marts fylder han 50 år.

Erik Østergaard er oprindeligt rederiuddannet hos Knud Larsen I/S, hvor han efterfølgende var indkøbschef. Derefter gik det til et job som General Manager i BR Marine Consult efterfulgt af en årrække som management rådgiver for Danida i Tanzania, inden han i 1990 kom hjem til jobbet som planlægningschef i DSB Rederi og siden en række ledende poster i Scandlines heraf de seneste 5 år som Operations Director. Desuden tog Erik Østergaard internationale uddannelser på IMD i Lausanne og Graduate School of Business på University of Chicago (MBA).

Siden 2005 har han været adm. direktør for Dansk Transport og Logistik, men han har stadig et ben i den maritime sektor, blandt andet som næstformand i Mols-Linien og som formand for Handels- og Søfartsmuseet.

Erik Østergaard har for alvor formået at positionere Dansk Transport & Logistik – ikke kun i forhold til transportsektoren og organisationens medlemmer – men især på den politiske bane, hvor han har formået at skabe stor respekt omkring sig selv og sin organisation.

Erik Østergaard er en dygtig forhandler og saglig debattør: Hurtig i opfattelsen, overbevisende i sin argumentation, en skarp iagttager og så er han altid velforberedt, når han går ombord i sagerne. Med andre ord: en svær modstander, hvis man ikke er på samme hold.

På den baggrund har Erik Østergaard opnået, at der bliver lyttet til DTL. Han sidder således i en række betydningsfulde udvalg, regeringens infrastrukturkommission, Vejtransportrådet, Færdselssikkerhedskommissionen, Rådet for Større Færdselssikkerhed mm.

Foruden at udvikle organisationens politiske profil har Østergaard også formået at dreje DTL såvel forretningsmæssigt som organisationsmæssigt, så DTL i dag er kommet endnu tættere på medlemmerne og deres behov.

I anledning af Erik Østergaards 50 års fødselsdag holdes der reception fredag, den 27. marts, kl. 14-17 på Børsen i København.

Otte på stribe: Erik Østergaard om transportens opmærksomhed, politik i hverdagen og tid til drengene.

Har landevejstransporten og dens aktører den opmærksomhed, de fortjener?

Erik Østergaard: Jeg synes der er sket en mærkbar forbedring gennem de senere år. Infrastrukturkommissionens arbejde sammenholdt med at den almindelige danskers oplevelse af stigende transport-udfordringer hvad enten de bruger kollektiv trafik eller vejen gør, at transporten fylder mere end nogensinde før på den politiske agenda – på godt og ondt.

Man kan altid diskutere om transporten fylder nok, men det er positivt, at der er så megen opmærksomhed og der er en langt større anerkendelse af, at mobiliteten er afgørende for det danske samfunds udvikling og økonomi.

Jo, sådan er det selvfølgelig altid, og det er klart, at der også er temaer som vi ikke er så begejstret for.

Lige da jeg tiltrådte taltes der meget om elefantoverhalinger, som vi ikke hører så meget til mere, og højresvingsulykkerne væltede ned om ørerne på os. Også det har vi formået at bringe i den rigtige retning, men sidste år var et rigtig møgår med et stigende antal dødsulykker.

Men branchen er meget OBS på problematikken, og vi gør meget for at komme højresvingsulykkerne til livs – men helt af med dem kommer vi desværre nok ikke.

Lige nu oplever vi en afmatning som gør, at folk måske oplever, at trafikken glider lidt bedre. Men de langsigtede prognoser viser en vækst i trafikken, så debatten om infrastrukturen og mobilitet kommer til at fortsætte.

Det er min oplevelse, at der er en langt højere grad af professionalisme end der har været før. Virksomhederne er mere opmærksomme på, hvordan de agerer i dagligdagen nu hvor landtransporten har så stor bevågenhed i befolkningen.

Blandt andet er virksomhederne mere opmærksomme på sikker kørsel og de har fået en bedre sikkerhedskultur. Det kan aflæse direkte på bundlinjen: Det giver både en bedre brændstoføkonomi og færre skader.

Klimadagsordenen fylder stadig mere – ikke mindst fordi vi har klimakonferencen i Danmark til november. Der er ingen tvivl om, at samfundet vil stille støre krav i fremtiden og det gælder såvel nationalt, på EU-plan og globalt.

Samfundet skal dog være opmærksom på, at vækst og transport hænger tæt sammen, og kunsten er derfor at skabe en grøn vækst uden at miste konkurrencedygtighed. Man kan ikke pålægge erhvervet ekstra skatter og afgifter uden at der findes reelle alternativer. Ellers risikerer Danmark, at miste konkurrencedygtighed og så vil produktionen flytte andre steder hen.

Derudover tror jeg, at vi vil se en konsolidering i vognmandserhvervet – ikke mindst på grund af den nuværende opbremsning. Konsolideringstakten er ikke særlig høj, men den vil blive forstærket, og derfor vil vi se sammenlægninger og generationsskifter, for at opnå en bedre driftsøkonomi og bedre konkurrencedygtighed.

Det ved jeg ikke om der. I bund og grund tror jeg, at konkurrence er godt og dermed er det også godt for vognmandserhvervet – det holder folk mere op på stikkerne end hvis nogen sad på en monopolvirksomhed.

Vognmandsbranchen har organisatorisk været i en harmonikabevægelse, hvor organisationerne er gået fra hinanden, har fundet sammen og er gået fra hinanden igen.

DTL har fulgt den strategi, som bestyrelsen og jeg lagde i 2005 og den har vi holdt os til siden. Jeg synes vi sidder med en organisation, der har fingeren på pulsen og som er med til at skabe en tidssvarende brancheorganisation, der dels sætter den politiske dagsorden og samtidig servicerer sine medlemmer.

Jeg kan huske, at jeg det første år ofte fik at vide, at DTL var for embedsmandsagtig i den måde vi agerede på. Det afgørende er, at vi er til for medlemmernes skyld. Det nytter ikke, at vi laver alt muligt, hvis ikke medlemmerne står bag.

Vi har skabet en arbejdsgiverforening og gennem DTL Fordelspartner har vi fået flere varer på hylderne.

Men vi ved også, hvad der rører sig hos vores medlemmer rent politisk, og vi har styrket kommunikationen. Den er spredt ud til medarbejderne, hvilket gør, at vi kan agere med en hastighed, der ikke er set før og desuden er det med til at gøre os til en attraktiv arbejdsplads, at vores dygtige medarbejdere får mulighed for fremføre DTL’s synspunkter i medierne.

Jeg bruger tiden sammen med min dejlige hustru Anna og vores dejlige børn.

Jeg har fire børn. En datter på 30 år fra første ægteskab – hun har lige begunstiget mig med mit første barnebarn: en dejlig lille pige.

Så har jeg et par drenge på 12 år og en søn på syv år. Vi kan godt lide at rejse og jeg kan godt lide, at gå på jagt. Det fik jeg smagen for, da jeg var udstationeret i Tanzania. Selv om min kone ikke er jæger, tager hun gerne med, og drengene synes det er noget af det mest spændende at være med til. Det er dejligt med en fritidsinteresse, som alle kan være med til.

Vi bruger naturen omkring vores hjem i Helsingør meget og jeg skal love for, at de tre drenge nok skal holde mig i gang. Jeg har også en lille båd, som vi tage ud med og fisker og af og til fanger en lille torsk eller to.