23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Minister brød løfte

Ommer: Regeringen har fjernet skattestoppet for transportbranchen og det er et løftebrud, mener organisationerne.

Ommer: Regeringen har fjernet skattestoppet for transportbranchen og det er et løftebrud, mener organisationerne.





Af Gwyn Nissen

Som et led skatteforliget mellem regeringen og Dansk Folkeparti forøges de grønne kørselsafgifter på lastbiler. Det vil belaste erhvervet med 500 millioner kroner om året fra 2011 – ud over de 400 millioner kroner der i forvejen betales i vejbenyttelsesafgift.

- Det bliver igen de forkerte, der skal betale regningen, konstaterer sekretariatschef Preben Skjøth. Nu kommer regningen stille og roligt ind af bagdøren, og det sker samtidigt med, at man arbejder med en forhøjelse af brændstof-afgifterne på 53 øre pr. liter. Gad vide, om forhandlerne fra de tre forligspartier overhovedet aner, hvad der foregår ude i den virkelige verden?

Skjøth peger på, at danske vognmænd kæmper en næsten håbløs kamp mod østeuropæere, der nærmest optræder som prostituerede:

- De fylder danske rastepladser til bristepunktet, mens de venter på at stjæle endnu mere kørsel fra danske vognmænd med danske biler og dansk arbejdskraft. Og nu skal vi oven i købet belemres med nye afgifter trods løfter om det modsatte.

DI: Det koster

Direktør i DI Transport, Michael Svane, siger at ekstraregning på en halv milliard kroner skal sendes videre til transportkøberne – og dermed sandsynligvis til forbrugerne.

Men også andre områder bekymrer direktøren fra DI Transport. Således rammes branchen af, at der bliver et loft på 50.000 kr. på skattefri rejsegodtgørelse, som blandt andet bruges af medarbejdere i transportbranchen med mange rejsedage. Også ratepensionen, som selvstændige vognmænd indbetaler til, er i politikernes søgelys og det undersøges nu nærmere af DI Transport, hvilken effekt et nyt loft får for vognmændene.

- Spørgsmålet er, hvordan skattelettelserne på personskatten forplanter sig til arbejdsmarkedet i forhold til lavere lønstigninger og dermed lavere omkostninger for transportbranchen. Det vil kun tiden kunne vise, siger Michael Svane.

gn@transporttidende.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.391