23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Landevejsrøveri ved højlys dag

Det var en klokkeklar besked skatteminister Kristian Jensen den 8. december gav de danske vognmænd:

Det var en klokkeklar besked skatteminister Kristian Jensen den 8. december gav de danske vognmænd:





”Ja, skattestoppet gælder for lastbilerne.Forstået på den måde, at danske vognmænd skal ikke have en højere belastning end den, de har i dag, og i dag har de en vignetordning, hvor de betaler en såkaldt vejbenyttelsesafgift, og den forventer vi bliver udfaset i takt med, at der kommer en grøn kørselsafgift.”

Men da politikerne for et par uger siden forhandlede skatteaftalen på plads var minister-garantierne forsvundet. Nu skal danske vognmænd betale nye grønne kørselsafgifter på en halv milliard kroner oven i de 400 millioner i vejbenyttelsesafgift.

Det er ganske enkelt landevejsrøveri ved højlys dag – oven i købet et bagholdsangreb.

Men skatteministeren var ikke alene om røveriet. Sammen med ham ved pressemødet stod transportminister Lars Barfoed, finansminister Lars Løkke Rasmussen og klimaminister Connie Hedegaard. De rettede ikke på deres kollega – og at tie er som bekendt at samtykke.

Ingen af de fire ministre benyttede i de efterfølgende dage – og måneder - muligheden for at rette på ”fejlen”. Tværtimod fik Dansk Transport og Logistik oven i købet bekræftet skattestoppet af departementschefen i Skatteministeriet.

Derfor er det aldeles utroværdigt, når Kristian Jensen nu forklarer:

”Jeg beklager, hvis jeg har været upræcis, men sagen er, at vi hele tiden har sagt, at der i forbindelse med en skattereform kunne komme en omlægning, hvor nogle skatter ville gå op for at sætte skatten på arbejde ned, og det er helt rimeligt, at vognmændene også bidrager”.

Sagen er, at regeringen og dens forligspartner har skiftet mening i sidste øjeblik. Regningen for lavere personskatter skulle betales, og der er ikke så mange stemmer i transportbranchen, at ekstraskatten til vognmændene kan ødelægge noget.

Transportbranchen har ikke noget imod en omlægning af afgifterne til en mere grøn profil. Men ekstraregningen rammer den forkerte branche på det forkerte tidspunkt.

Branchen vil forsøge at sende regningen videre til transportkøberne og dermed forbrugerne. Men i de seneste måneder har der været flere eksempler på, at det ikke er så lige til. Derfor risikerer vognmændene – som heller ikke i gode tider er nogen guldgrube – at hænge på en regning, som svækker dem yderligere. Lavere personskatter eller ej.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.103