Det belgiske firma Cobelfret udvider sin ro-ro-service.
Cobelfret har siden januar 2005 drevet en ugentlig ro-ro-service mellem Zeebrugge og Esbjerg og den service skal nu udvides. I øjeblikket sejles fra Zeebrugge lørdag kl. 10 og retur søndag kl. 14. For at gøre ruten mere attraktiv har Cobelfret besluttet at udvide besejlingen med en afgang midt i ugen. Afgangen vil være fra Zeebrugge tirsdag kl. 18 og fra Esbjerg onsdag kl. 22.
Det betyder, at gods fra Danmark nu kan komme endnu hurtigere frem til de endelige destinationer, oplyser Blue Water Shipping, der er agent på ruten.
Cobelfret blev grundlagt i 1928 og er bl.a. involveret i bulk shipping og short sea ro/ro transport mellem UK, Skandinavien og kontinentet. Skibet råder over 26 skibe specielt designet til at medtage trailere, containere, biler og andet kørende materiel.