23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

EU vedtager trængselsafgifter

Europaparlamentet har godkendt nyt eurovignet-direktiv, der vil tillade medlemslandene opkræver forhøjede vejbenyttelsesafgifter til dækning af eksterne omkostninger på miljø- og sundhedsområdet – Europaparlamentet har afvist trængselsafgift på lastbiler alene.

Europaparlamentet har godkendt nyt eurovignet-direktiv, der vil tillade medlemslandene opkræver forhøjede vejbenyttelsesafgifter til dækning af eksterne omkostninger på miljø- og sundhedsområdet – Europaparlamentet har afvist trængselsafgift på lastbiler alene.





Lastbiltransporten slider ikke bare på vejene, den koster også i form af belastning af miljøet, folkesundheden og bidrager til øget trængsel på vejene. Den regning skal vejgodstransporten nu selv betale, mener EU.

- I dag kom vi et lille skridt videre på vejen mod mere miljøvenlig lastvognstransport, siger Venstres gruppeformand i Europa-Parlamentet Anne E. Jensen.

- Transport via lastbiler udgør omkring 75 procent af al godstransport i Europa. Selvom man har nedbragt forureningen fra lastbilerne markant, kan vi stadig gøre det bedre. Derfor har Europa-Parlamentet krævet, at de nuværende regler for Eurovignetten blev ændret, så både støj- og luftforureningen fra lastbilerne mindskes, siger Anne E. Jensen.

EU-Kommissionens forslag om, at medlemslandene også skal kunne opkræve en kilometerafgift for den trængsel, som lastbilerne er årsag til blev dog afvist.

Europaparlamentet vil kun acceptere en trængselsafgift, hvis den også opkræves af personbiler, da et flertal i parlamentet mener at personbilerne også bidrager til trængselsproblemet.

- Ved afstemningen i dag blev muligheden for at opkræve afgift for trængsel imidlertid stemt ned. Det udvander forslaget betydeligt. Venstre var imod, at lastbilerne beskattes for deres CO2 udledning. Jeg er derfor tilfreds med at det ikke kom med. Der er jo i forvejen høje afgifter på benzin og diesel. Vi accepterede til gengæld, at medlemslandene kan beskatte trængsel, forudsat at der er trængselsafgifter for personbiler. Men det blev forkastet af et flertal, fortæller Anne E. Jensen, der understreger, at det er medlemslandene selv, der beslutter om de vil opkræve afgifterne.

Måske alligevel trængselsafgifter

I Dansk Transport & Logistik tolker man afstemningen i Europaparlamentet lidt anderledes.

”Det er uklart, hvordan medlemslandene vil indregne omkostningerne til trængsel. Europa-Parlamentet vedtog nemlig, at medlemslandene godt må indregne trængselsafgifter, men man forkastede samtidig alle fælles anvisninger på, hvordan disse trængselsafgifter skal tilrettelægges – eksempelvis om det skal omfatte både personbiler og lastbiler.W, skriver DTL.

- Vi var naturligvis glade for, at CO2-omkostningerne røg ud af forslaget for nylig, for de er jo i forvejen medtaget i brændstofafgifterne. Og vi havde gerne set trængselsafgifterne gå samme vej. Nu er det uklart, hvad medlemslandene kan finde på, siger DTLs EU-chef Søren Hyldstrup Larsen i en umiddelbar kommentar til dagens afstemning.

Han påpeger, at parlamentets vægelsindede holdning til trængselsafgifter er stærkt uhensigtsmæssig.

- Skal vi leve med trængselsafgifter i transporterhvervet, må vi som minimum kræve ens retningslinjer for alle medlemslande og gennemsigtighed i beregningen af afgifterne. Men det har et flertal i Parlamentet desværre afvist i dag. Tilbage står alene et grønt lys for trængselsafgifter efter de enkelte landes forgodtbefindende, siger Søren Hyldstrup Larsen.

Direktivforslaget skal først godkendes i Ministerrådet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079