Transport- og logistikkoncernen DKI Logistics barsler med planer om at bygge et nyt højlager med en højde på 40 meter i Horsens.
Direktør Preben Borregaard fra DKI Logistics, der har hovedkvarter i Horsens og afdelinger i hovedstadsområdet, siger til TTN:
- Planerne drejer sig om to nye højlagre med en højde på 40 meter, der skal ligge i tilknytning til den nuværende terminal i det nordlige Horsens.
Det nye højlager kommer til at omfatte 75.000 kvadratmeter, der efter planen skal bygges i tre etaper. Investering ligger i omegnen af 400 mio. kr.
- Selv om det kun er et par år siden at det sidste byggeri blev færdigt i den nuværende terminal, er behovet for lagerkapacitet stærkt stigende og med nye kunder på vej ind, trænger en udvidelse sig mere og mere på, siger Preben Borregaard.