Det østjyske vognmandsfirma Aagaard Mejer Transport ApS, Løsning, har netop fået leveret en ny fireakslet kranvogn med hejs.
Aagaard Mejer Transport ApS, der råder over 4 lastvogne (1 MAN og 3 Volvo), skal anvende den nye Volvo lastvogn til afhentning af døde dyr på gårde rundt i landet.
Chassiset er en Volvo FH440, hvor udstyret bl.a. omfatter I-shift gearkasse, VEB+ motorbremse, lædersæder og zenonlys. Chassiset der har styring på tre aksler er fuld luftaffjedret. Jysk Ladfabrik i Hedensted har stået for opbygningen, der består af et HMF hejs med 2 stopmål, samt en ny HMF kran. Den nye vogn er leveret af Autohuset Vestergaard A/S i Vejle, hvor lastvognssælger Thomas Poulsen har stået for salget.
På billedet ses fra venstre vognmand Preben Mejer og vognmand Hans Aagaard.