Scania Danmark A/S markerede rejsegilde til nyt og moderne Scania-anlæg i Esbjerg.
De vestjyske Scania-kunder kan dermed snart se frem til endnu højere serviceniveau, for det nye Scania-anlæg ved Måde Industrivej for enden af motorvej E20 bliver et topmoderne serviceanlæg.
Den danske Scania-importør Scania Danmark A/S står som bygherre og ejer af Scania-anlægget, mens den importør-ejede forhandler Scania Biler A/S med 17 lastbil- og busanlæg rundt omkring i Danmark får det daglige driftsansvar.
Anlægget opføres på en 24.700 kvadratmeter stor grund, og det bebyggede bliver på cirka 2540 etagemeter. Heraf vil langt hovedparten bestå af værksted og reservedelslager.
Ud over traditionelle reparations- og servicebaner for lastbiler kommer Scania Bilers nye serviceanlæg i Esbjerg til at rumme mange special-funktioner under samme tag. Der gælder bl.a. dækservice, hydraulikopgaver, kran- og lifteftersyn, forrudeskift, chassisopretning, akseludmåling, mm.
Godt arbejdsmiljøMedarbejderne kan desuden glæde sig over, at arbejdsmiljøet er tænkt ind i projektet. Der bliver således lyse og venlige omgivelser, skridsikre og opvarmede gulve, moderne udsugnings- og ventilationsanlæg osv.
Når det nye Scania-anlæg efter planen står klar til efteråret, fraflytter Scania Biler det gamle Scania-anlæg på Energivej i Esbjerg.
Hovedentreprenør på det nye Scania-anlæg til 38 millioner kroner er MT Højgaard i Esbjerg.