Et snævert og utilstrækkeligt skatteforlig, som vender den tunge ende nedad, siger Frie Danske Lastbilvognmænd.
- Det bliver igen de forkerte, der skal betale regningen, konstaterer sekretariatschef Preben Skjøth om den ekstraregning på en lille halv milliard kroner, som fra og med 2011 udskrives til de danske vognmænd.
Dermed løber skatteminister Kristian Jensen, og flere menige folketingsmedlemmer, fra deres ord om, at skattestoppet, mener Skjøth.
- Nu kommer regningen stille og roligt ind af bagdøren, og det sker samtidigt med, at man arbejder med en forhøjelse af brændstof-afgifterne på 53 øre pr. liter. Gad vide, om forhandlerne fra de tre forligspartier overhovedet aner, hvad der foregår ude i den virkelige verden? spørger Preben Skjøth og peger på, at danske vognmænd kæmper en næsten håbløs kamp mod østeuropæere.
De optræder nærmest som prostituerede, mener Skjøth:
- De fylder danske rastepladser til bristepunktet, mens de venter på at stjæle endnu mere kørsel fra danske vognmænd med danske biler og dansk arbejdskraft. Og nu skal vi oven i købet belemres med nye afgifter trods løfter om det modsatte.