23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews

Grove fylder 60 år

Fra konsulent til direktør i fragtkoncern.

Fra konsulent til direktør i fragtkoncern.

Jørn Grove er fra Farsø og blev uddannet statsautoriseret revisor fra Handelshøjskolen i Århus. Via et konsulentjob i Viktor Sørensen A/S i Århus i 1992 blev han tilbudt jobbet som leder – og siden medejer. Efter den tid gik det stærkt. Virksomheden er vokset til det tidobbelte og senere på foråret rykker fragtkoncernen ind i et nyt transportcenter i Årslev ved Århus.

Grove ejer foruden titlen som adm. direktør også 49,6 procent af aktierne i Århus-selskabet, der er det største selskab inden for sammenslutningen Danske Fragtmænd. Her sidder han også i hovedbestyrelsen.

Jørn Grove har ikke stort kørekort, men som han siger til Børsen:

- Til gengæld har jeg stort kørekort til at drive en virksomhed. Det er langt vigtigere i dag i en benhård branche.

Han forventer at blive på posten i 3-5 år mere, men søger en kapitalstærk partner – måske en udenlandsk koncern – som dels er parat til et glidende generationsskifte, dels til at investere i vækst. Ifølge Børsen vil Viktor Sørensen A/S fordoble omsætningen fra 230 til 450-500 millioner kroner i løbet af de næste tre år.

Jørn Grove fylder 60 år i morgen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|