Sikkerheden er i højsæde hos Østjysk vognmandsfirma.
Vognmandsfirmaet Niels Hansen A/S i Løsning fik i lørdags leveret to nye treakslede Volvo FH16, henholdsvis en multitrækker og et chassis opbygget med hejs. Trækkeren er opbygget hos Vognsmeden i Grindsted mens chassiset er opbygget med hejs hos Sawo i Aarhus.
Begge vogne er udstyret med Volvos store 16 liters motor i en 540 hk version, der er udstyret med SCR-katalysator til rensning af udstødningen og Volvos meget roste I-shift gearkasse i komfortudgave.
Det omfattende udstyr indbefatter også VEB+ motorbremse, samt sikkerhedsudstyret ACC (Radarbaseret afstandsmåler, som afpasser afstanden til forankørende og evt. bremser helt op hvis det er nødvendigt).
Begge Volvo lastvogne er lakeret hos Bramdrupdam Autolak og lastvognssælger Thomas Poulsen har stået for salget af de to nye vogne, der er leveret af Autohuset Vestergaard A/S i Vejle.
Foran de to nye vogne ses fra venstre mod højre vognmand Brian Kjærsgaard, chauffør Morten Hansen, chauffør Claus Nissen, vognmand Lars Hansen samt lastvognssælger Thomas Poulsen.