23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Færøernes lufthavn skal udbygges

Handling: Færingerne har længe sukket efter deres lufthavnsudbygning. Nu kommer den snart.

Handling: Færingerne har længe sukket efter deres lufthavnsudbygning. Nu kommer den snart.





Af Herbert Nielsen

Med en landingsbane på kun 1,250 meter og beliggende i et meget krævende terræn, der kræver særlige ind- og udflyvningsprocedurer, har udviklingsmulighederne på Færøernes Vagar Lufthavn længe været begrænsede.

Derfor har der øverst i skuffen hos lufthavnens chef, Finnbogi Niclasen, lige så længe ligget skitser og planer for både en forlænget bane og en ny lufthavnsterminal. Der har derimod ikke ligget den fornødne bunke penge til at føre ønskerne ud i livet.

Men situationen er ændret med det Færøske Hjemmestyres overtagelse af driften af Vagar Lufthavn. Der er fulgt penge med – og nu skal der ske noget.

Længere startbane

- Vi tillægger forlængelsen af vores start- og landingsbane den højeste prioritet, og vi er nu i gang med, sammen med et konsulentfirma og repræsentanter for det danske SLV, at detailplanlægge baneforlængelsen. Vi vil ende op med en bane på enten 1600 eller 1800 meter og det vil under alle omstændigheder betyde, at selskaber kan operere Airbus A320 fly eller Boeing 737 fly uden de restriktioner, der i dag er på operationerne, siger Niclasen.

De nuværende restriktioner betyder lavere nyttelast, så enten er passagertallet blevet begrænset eller selskaberne har givet afkald på luftfragt på de flytyper, der i dag opererer på Vagar.

Timingen er også den rette: Vagars største operatør, Atlantic Airways, modtager deres første Airbus A319 fly i udgangen af 2011 til afløsning af deres nuværende flåde af BAe 146/Avro fly – og der skal baneforlængelsen være på plads forinden.

Næste punkt på dagsordenen er så opførelsen af en stærkt tiltrængt ny passagerterminal.

Bedre forhold

Den nuværende gamle terminalbygning skal udvides til i alt ca 5700 kvadratmeter, og den skal være i stand til at adskille Schengen og ikke-Schengentrafik.

- Når det gælder terminalen har vi endnu ikke udpeget den endelige rådgiver, men vi har mange ideer og skitser, så det bliver ikke det store problem at få designet en løsning. Det vigtigste er dog at få fokuseret kræfterne på baneforlængelsen - men det betyder ikke, at vi ikke også medtænker den kommende modernisering og udvidelse af passagerterminalen, siger Finbogi Niclasen.

Faldende mængder

Som tilfældet er med stort set alle andre lufthavne, viser tallene for årets første måned i 2009 også på Færøerne en betydelig nedgang i mængder.

Således håndterede Vagar Lufthavn i alt 23 tons fragt – en nedgang på 21,1 procent i forhold til januar 2007. Posten samlede i alt 28 tons - en beskeden nedgang på 1,4 procent.

Heller ikke passagertallet gav megen grund til frydeskrig: 12.669 passagerer gik gennem Vagar Lufthavn, og det var et fald på 5,9 procent i forhold til året før.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094