23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Flere ulykker – færre dræbte

Luftfart 2008: Det er blevet sikrere at flyve. 0,13 dræbte pr. 1 million passagerer.

Luftfart 2008: Det er blevet sikrere at flyve. 0,13 dræbte pr. 1 million passagerer.





Af Herbert Nielsen

Den gode nyhed: Det er blevet endnu mere sikkert at flyve i 2008. Den seneste statistik over 2008 fra luftfartens organisation, IATA, siger, at det samlede antal dræbte ved flyulykker faldt fra 692 i 2007 til 502 i fjor.

Og det er faktisk, i lyset af stadig flere flyvninger, en fremgang i sikkerheden på 56 procent, hvor der var 0,23 dræbte pr. million passagerer i 2007 men kun 0,13 pr. million passagerer i 2008.

Så uanset de tilsyneladende mange historier i pressen om flyulykker, er det sikrere end nogensinde at flyve – og fortsat sikrere end andre trafikformer, målt på samme parametre.

Når blikket rettes mod antallet af totalhavarier af fly på global basis per million flyvninger i vestligt-producerede fly, er billedet lidt mere diffust: Her var der i 2008 én hændelse/ulykke pr 1,2 millioner flyvninger. I 2007 var der én ulykke for hver 1,3 millioner flyvninger. I alt var der 109 flyulykker i 2008, sammenlignet med 100 i 2007.

Dette er statistikken på verdensplan, uanset om selskaberne er blandt de 203 medlemmer af IATA eller ej.

IATA-selskaber mere sikre

Ser vi på IATA-selskaber alene, ser det endnu bedre ud. De er langt sikrere end gennemsnittet med kun i alt 33 ulykker. Dermed er IATA-selskabers ulykkesrate faldet fra 0,68 i 2007 til 0,52 i 2008. Det svarer til én ulykke for hver 1,9 millioner flyvninger.

I toppen af sikkerhedsstatistikken ligger Nordasien, Nordamerika, Europa og Asien i denne rækkefølge. Og alle lå bedre end gennemsnittet på verdensplan.

I bunden

I bunden ligger - måske ikke helt overraskende - luftfartsselskaber i Rusland og de tidligere Sovjetrepublikker, nu samlet i CIS. Her er ulykkesraten hele 7,9 gange større end verdens-gennemsnittet.

IATA har også set på kategorierne af ulykker og træffer nu foranstaltninger til større kampagner for at sætte ind på disse felter.

Den første kategori er ulykker i forbindelse med kørsel ud over start- og landingsbanen. Disse ulykker tegner sig for hele 25 procent af alle hændelser.

Dernæst følger ulykker med flyskader forvoldt på landjorden, mens fly er parkeret eller under kørsel. Denne kategori tegner sig for 17 procent af alle uheld, mens 30 procent af alle ulykker kan relateres til mangelfulde programmer for selskabernes sikkerhed.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.109