23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Frisk mod i betrængt tid

Mod strømmen: a. hartrodt i Billund ser muligheder i krisen og vokser.

Mod strømmen: a. hartrodt i Billund ser muligheder i krisen og vokser.





Af Herbert Nielsen

Finanskrise, økonomisk krise, beskæftigelseskrise – er der da ingen, der holder næbbet løftet? Jo, i hvert fald hos den relativt nye speditionsvirksomhed a. hartrodt. Her er der ingen triste miner og rødrandede øjne.

- Faktisk tror jeg, det har været vores held, at vi netop er startet op i en tid, hvor der er vanskelige vilkår og nedskæringer på mange fronter. Vi er - endnu - så små og kan derfor manøvrere kvikt i strømfyldt farvand. Vi skal ikke vende en storebæltsfærge, kun en lille jolle, siger Charlotte Baisgaard, der har ansvaret for salg og administration i den lille Billund-virksomhed med pt. tre speditører.

En anden fordel for virksomheden er, at der er mindre pres hos potentielle kunder.

- Det betyder, at de har bedre tid til at tale med os. Er der travlt, er det virkelig svært at få lov til som ny at komme inden for døren for at præsentere sine tjenester og produkter, siger Charlotte Baisgaard, som i dag bliver budt venligt indenfor mange steder.

- Og måske henter vi ikke alle steder en ny kunde lige på stedet – men vi får lov at præsentere os og fortælle, hvad vi kan. Og efterlade et indtryk af en virksomhed med fokus på kunden. Det er under alle omstændigheder guld værd, og det lægger det frø, der forhåbentlig i bedre tider kan vokse frem til blomstring.

Styrke

En tredje ting, som hartrodt også opfatter som en styrker er, virksomheden som ny i markedet ikke slæber på en lang og tyngende historik med hovedvægt på specifikke løsninger.

- Vi kan sø og luft, og vi kan uden forsinkelse og omstillinger respondere på en kundes sving fra én til en anden af disse transportformer, siger Baisgaard. Vi ser faktisk i disse tider tegn på en bevægelse fra store sendinger ad søvejen til mindre forsendelser ad luftvejen.

Den udvikling er forståelig nok: Ingen forhandler ønsker at blive den lykkelige forvalter af et lager af usolgte varer. Så hellere få leveret små partier efter ordreindgang.

- Det begunstiger luftfragt, hvor raterne jo også er helt i bund. De er bestemt også helt i bund inden for søfragten, men den er stadig mest attraktiv for større partier eller faste logistikstrømme, siger Charlotte Baisgaard.

Flytning og nye medarbejdere

a. hartrodt glæder sig over en god modtagelse i markedet. Og allerede pr. 1. marts er virksomheden flyttet til nye og større lokaler i kontorhotellet.

Det har givet plads til begejstring og til nye medarbejdere. Fra 1. januar har hartrodt fået Lotte Falck, tidligere Trust, med på holdet, og hendes rolle bliver især at være drejeskive og tovholder for opfølgning på de sager, virksomheden arbejder, samt support til både sø og luftfragt.

Samtidig er a. hartrodt også på jagt efter en søfragtsmedarbejder, der kan styrke denne del af virksomheden, hvor Ulrik Kristensen hidtil har stået alene ved roret.

Så fra Billund-virksomheden skal der ingen klagesange lyder.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.094