Når det gælder udledning af svovl fra skibsfarten, er man længere fremme.
Men forskellen mellem klima og miljø ligger i, at det for svovls vedkommende ikke er ligegyldigt, hvor man udleder: Mens kystnære områder berøres, er der ikke samme problem til havs.
Bor man f.eks. i Øresundsregionen eller nær Storebælt, risikerer man at indånde svovlpartikler, og derfor er dansk skibsfart for længst gået i gang med reduktioner. Og her er regionale krav til udledning særdeles mere effektive.
Derfor er der klar dansk opbakning til de nye regler for Østersø- og Nordsø-områderne om særligt skrappe svovlkrav, som mærkbart reducerer udledningerne. Ned til 0,1 procent. Problemet er imidlertid, at lande-kravene til biler har fået olieselskaberne til at sende den svovlholdige olie ud til skibene, så der skal en teknologisk indsats til - både brændstofmæssigt og motormæssigt - for at få svovlfattig bunkersolie til søfarten til en rimelig pris.
I mellemtiden lægger de skrappe krav og den deraf følgende dyrere olie ekstra pres på især ro/ro trafikken i nærområderne.
Samtidig viser det sig, at klima og miljø godt kan stå lidt i modsætningsforhold: For når man skal reducere udledning af svovl og Nox, kommer det let til at gå ud over den energieffektivitet, som skal nedsætte CO2-udledningen.