Et hovedområde som linjefarten var allerede forinden under et vist pres som følge af et strukturelt udskilningsløb.
De gamle konkurrenceregler – linjekonferencer - er forsvundet mange steder, og alle prøver at positionere sig:
- Hvem skal komme ud som vindere, som de store spillere? Så der var klart en strukturtilpasning i gang i liniefarten, siger Jan Fritz Hansen. Og uden at vurdere det ud fra et enkelt rederi, så havde vores eget store linierederi (Maersk Line, red.) nogle udfordringer forinden med de store opkøb, man havde foretaget. Men nu ser det ud til at de har stået meget godt her i krisen, for de har faktisk taget markedsandele.
Det hele handler ifølge Jan Fritz Hansen om at være tilstrækkelig godt forberedt, og at du klarer dig bedre end konkurrenterne.
- Og det ser det ud til, at vi gør inden for liniefarten. Der har jo ikke været fald i mængderne, sådan som man f.eks. har set det indenfor luftfarten. Linjefarten transporterer forbrugsgoder, og folk holder ikke op med at forbruge, men skifter måske fra de lidt dyrere til billigere produkter, når der er krise. Derfor er der ikke kommet noget egentligt fald i fragtmængderne, når det gælder industrivarer og containervarer, konstaterer vicedirektøren.
Tankfarten har været ret stabil i markedet, fordi folk stadig kører i biler og har brug for olie til opvarmning af husene om vinteren. Markedet er præget af de store olieselskaber, som er velpolstrede, og der har ikke været større kunder, som pludseligt ikke har kunnet betale deres forpligtelser.
Bulk er derimod et bevægeligt marked. Meget mere end på de andre store områder inden for søfarten.
- Men til gengæld er det også der, vi er mest fleksible. Der står vi i mindre grad som ejere af skibene, men i høj grad også som operatører af andres skibe og kan derfor lettere tilpasse os markedsvilkårene, fortæller Jan Fritz Hansen.
- Det er også inden for dette segment, at vi internationalt har set de største problemer med remburser, hvor bankerne ikke lige kunne få dem finansieret og hvor nogle store afskibere, mineselskaber og andre havde problemer med helt at leve op til kontrakterne, siger vicedirektøren og peger på salgssituationer med rederier, der pludselig syntes, at de havde købt bulkskibe alt for dyrt og - trods 10 procent i udbetaling - løb ud af døren uden at betale resten.
- Det er også inden for tørlast, at vi har set de mest dramatiske ratefald, helt op til 90 procent, siger han.
Fornuftigt specialeIndenfor specialskibsfart og offshore har udviklingen været rimelig fornuftig. Det er mest business-to-business og derfor er man ikke så direkte påvirket af krisen.
- Derimod har vi godt kunnet mærke problemerne på ro/ro og passager- og færgefarten. Især på Østersøen og Nordsøen har efterspørgslen været vigende, siger Jan Fritz Hansen.
Rederier står til milliardtabDanske rederier kæmper for at kradse penge ind fra økonomisk pressede kunder, der ikke kan - eller vil betale.
Flere kunder er hårdt ramt af den økonomiske afmatning, og op mod 10 mia. kr. af danske skibsfarts omsætning er truet i år. Det får rederierne til at gøre klar til retssager som aldrig før, skriver dagbladet Børsen.
- En bred vifte af de danske rederier har forskellige sager, og vi hører mange eksempler på det her i øjeblikket, siger vicedirektør Jan Fritz Hansen fra Danmarks Rederieforening.
I 2008 hentede danske rederier en omsætning på cirka 190 milliarder kroner. Ud af det beløb kom ca. en tredjedel fra segmenter, primært tørlast, hvor risikoen er særlig stor.
Danmarks Rederiforening vurderer, at næsten 10 mia. kr. af den forventede omsætning i 2009 kan være truet af finanskrisen.
- Omkring 5-10 procent af de 190 mia. kr., vil jeg tro, er i risiko. Det er noget, vi er opmærksomme på, men det er ikke noget, som kan vælte læsset. Det behøver ikke betyde, at valuta-indsejlingen kommer under 190 mia. kr. i 2009, selvom det er klart, at den meget dramatiske vækst, vi har set i de senere år, oplever vi ikke i år, siger Fritz Hansen til Børsen.