Havnene lader ikke krisen gå til spilde

Det vender: Hold ud, lyder det fra Danske Havne til de mange virksomheder på havnene. For selv om havnene ser med alvor på finanskrisen, er de absolut ikke lammet.

Danske Havne har tænkt sig at udnytte finanskrisen til noget positivt. Det er nu, at havnenes fremtidige rolle skal grundlægges, mener sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer.

- Så selv om aktivitetsniveauet er påvirket af finanskrisen, så er der så meget mere grund til at komme videre med de mange projekter i havnene, så man udnytter tiden indtil det igen går stærkt. I den forstand kan man sige, at vi ikke lader krisen gå til spilde, siger han.

Han slår fast, at havnene på mange måder føler sig godt imødekommet med de mange milliarder, der er afsat til veje og jernbaner til havne.

- Det er faktisk en nytænkning, der er sket i dansk transportpolitik: Først kom infrastrukturkommissionen, så meldte regeringen ud, og nu bekræfter trafikaftalen, at vi skal have mere intermodalitet – det er ikke nok, at transport blot handler om just-in-time og hurtigst muligt. Transport skal også tage hensyn til miljø, klima, CO2 og økonomi, når man skal planlægge og kombinere transport, siger Tom Elmer.

- Det kan man kalde et grønt skifte i transportpolitikken, og der er virkelig noget at hente ved at bruge mere søtransport.

- Krisen udvikler sig rigtig grimt, når man nogle steder i verden begynder at tale om, at ”nu skal vi købe lokalt producerede varer” eller overveje handelshindringer – for er der noget, som har gavnet transporten, velfærden og økonomien generelt, så er det globaliseringen, påpeger Tom Elmer.

- Danskerne er kanon-dygtige købmænd. Vi er mere globaliseret end de fleste andre, og vi bruger langt mere transport globalt. Og alt det skal nok komme igen efter krisen, men tendenserne nu gør, at 2009 bliver et kedeligt år – og også mere kedeligt, end det behøvede at være, vurderer han.

Havnene oplever nogen nedgang, men f.eks. ADP kommer uændret ud af 2008 og Århus og CMP har klaret sig nogenlunde, men naturligvis båret hjem af de første kvartaler.

- Men selv om vi ikke ved, hvordan det kommer til at gå i 2009, så siger vi som Århus: Vi lader ikke krisen gå til spilde. Vi bruger tiden på at hale ind på det efterslæb der var på flere nye og bedre erhvervsarealer på havnene, bedre kajer og i det hele taget på at få opbygget hurtigere og mere effektive anlæg til lastning/losning og bedre logistik i havnenes interne godshåndtering.

Så havene fortsætter med investeringerne og masterplaner. De investerer 10 mia. inden 2015 og udvider erhvervsarealet med netto 25 procent.

- Det er der ikke rokket ved, siger Tom Elmer, som dog påpeger, at mange skibsmæglere, stevedorer, speditionsfirmaer har det skidt:

- Transporten er jo næsten er gratis nu, så de tjener ikke rigtig penge. Men vi investerer altså i forventning om, at det kommer de til, og forhåbentlig betyder de penge der er afsat i trafikplanen, at man har tænkt havne ind i den fremtidig trafikstruktur, så de havnevirksomheder, som i øjeblikket er lidt nødlidende får et rygklap, der får dem til at holde ud lidt endnu.

- Vi har så mange dygtige købmænd og handelsfolk i disse virksomheder, så vi må passe på, at de ikke forsvinder, for der bliver senere endnu mere brug for dem, siger Tom Elmer.

Han hæfter sig samtidig ved, at der overordnet bliver nedbrudt flere og flere handelsrestriktioner i verden – det sker selv under krisen – bl.a. i de nyeste GATT-forhandlinger.

- Det skal vi holde fast på, så vi undgå protektionisme, siger han og konkluderer, at der i så fald bliver meget mere transport.

Konsulent i Danske Havne Jakob Svane forklarer, at ”det europæiske søtransport område”, som EU-Kommissionen har lanceret, peger fremad:

- Det afskaffer en masse administrative barriere mellem EU-landene, så man får et indre marked også for søtransport. Det gavner også søfarten og havnene.

Der er i dag masser af indberetninger fra skibe om anløb, besætning, fragt, sikringskode osv., som skal indberettes til en hel række myndigheder – ofte er det nøjagtig de samme oplysninger i hver sin formular.

Det kan forenkles, så man ved, at det skib som sejler mellem Holland og Belgien eller er på vej til Danmark er clearet. Erhvervet kan spare hele 18 mia. kr. i omkostninger til administration og forsinkelser.

Danske Havne er også tilfredse med EU’s arbejde for større gennemsigtighed i tilskud og regler i de enkelte lande for behandling af virksomheder på havnene.

De høje transportprognoser vil være gældende også efter krisen. Både på grund af færre handelshindringer, og fordi dansk produktion er udviklet til at gøre brug af underproducenter, delvarer og halvfabrikata fra alle dele af kloden.

Det vurderer sekretariatschef Tom Elmer, Danske Havne.

- Så der vil blive brug for endnu mere transport. Danskerne vil fortsat forbruge – og når privatforbruget i dag er mindre er det jo mest af psykologiske grunde. Hovedparten af befolkningen har jo ikke færre penge hver måned, tværtimod, påpeger han.

Konsulent i Danske Havne Jakob Svane siger, at havnenes rapport viser, at der er ligheder mellem perioderne.

- Der er historisk en tre procents gennemsnitlig vækst i de samlede mængder gods om året. Man må vente, at vi kommer tilbage til et normalt leje. 1 procents vækst i BNP betyder som regel flere procents vækst i transporten, oplyser han.

Også Tom Elmer mener, at der er folk nok, der kommer med dårlige udsigter.

- Men vi bemærker jo, at Kina stadig har vækst i økonomien. Rusland har 2 pct. vækst i BNP, Polen har vækst. Indien har. Og Sydamerika. Så nogle af de kommende markeder og dem vi samarbejder med om produktion og tjenester er stadig i vækst, så vi kan koble os på, selv om det naturligvis er trist at Tyskland og Sverige har det så skidt, siger Tom Elmer.

- Det er typisk de lande lastbilerne kører til, men skibene kommer til de lande, som relativt har det bedre.