23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Iveco i lyserød med grønt koncept

Naturgas på tanken: Iveco har markedets største modeludbud af de miljøvenlige EEV-køretøjer. Men efterspørgslen i Danmark er omtrent nul.

Naturgas på tanken: Iveco har markedets største modeludbud af de miljøvenlige EEV-køretøjer. Men efterspørgslen i Danmark er omtrent nul.





Af Lars Lassen

Over de sidste to år har Iveco solgt næsten 100 Daily CNG i Sverige. Selv om de naturgasdrevne og ekstremt miljøvenlige Daily’er ikke ligefrem går som varmt brød hos broderfolket øst for Øresund, så er det ganske tankevækkende, at der i samme periode ikke er solgt en eneste i Danmark.

Årsagen er den simple – og temmelig pinlige for et land, der hvert år haler millioner af kubikmeter af Naturgas op fra havbunden under Nordsøen – at der ikke findes noget netværk af naturgastankanlæg i Danmark.

Daily CNG versionen, der blev lanceret i januar 2007, er ikke det eneste EEV-model (Enhanced Environmental friendly Vehicle) i Ivecos produktprogram. Faktisk er den italienske lastvognsproducent fra marts/april klar til at levere alle lastvognsmodeller fra otte til 32 tons totalvægt med EEV-godkendte motorer.

Dermed tager Iveco ifølge egne oplysninger for alvor den lyserøde førertrøje blandt de europæiske producenter af erhvervskøretøjer, når det gælder et EEV-klart modelprogram.

Baghjul til miljøkrav

Sammenligner man EEV-motorerne med de efterhånden mere og mere udbredte og ganske miljøvenlige Euro-5 dieselmotorer, der bliver standard på nyproducerede lastvogne fra 1. oktober i år, så har de naturgasdrevne EEV-motorer en væsentlig mere ’grøn’ udstødning.

Men modsat Euro-normen, der er et EU-krav, så findes der intet lovkrav om, hvornår køretøjerne skal opfylde EEV-normen. Med andre ord: Indkøb af en EEV-bil er derfor helt op til den enkelte virksomheds miljøpolitik og lokale myndigheders miljøkrav til erhvervskøretøjer.

Ivecos position på EEV-markedet skyldes for en stor dels vedkommende, at en række byer i det sydlige Europa helt tilbage i 80’erne begyndte at stille krav til leverandører af eksempelvis renovation. Det dannede grundlaget for udviklingen af naturgasdrevne erhvervskøretøjer – en udvikling, der altså fortsætter i dag.

Der er i dag flere byer i Europa, som kun tillader erhvervskørsel i og nær bymidte med EEV-biler. Flere byer ventes at følge trop i de kommende år. Også den tyske maut-ordning favoriserer de miljøvenlige EEV-køretøjer.

Dansk miljøkonservatisme

I Sverige er man tæt på at runde 90 naturgastankanlæg og udbygningen af en forsyningsinfrastruktur til naturgasdrevne køretøjer vil fortsætte i de kommende år. Når Danmark ikke kan matche den svenske udvikling, så skyldes det især en politisk beslutning om at prioritere naturgasforsyningen til kraft- og varmeværker og private gasfyr. Her er udnyttelsesgraden nemlig højere end i en forbrændingsmotor.

Men prisen for dansk energifornuft er desværre, at man har fravalgt de særligt miljøvenlige EEV-køretøjer i det danske bybillede.

Ren samvittighed

EEV er forkortelsen for Enhanced Environmental friendly Vehicle, som er definitionen på den hidtil strengeste miljønorm - en endnu renere emissionsnorm end Euro 5.

For samfundet såvel som for virksomheder er der en række fordele ved at køre med EEV-godkendte køretøjer, hvoraf den miljømæssige fordel naturligvis vejer tungt, da EEV-motorer er væsentligt renere end Euro 5-motorer.

EEV-normen garanterer mindst 33 procent mindre partikeludslip. Partikelforureningen i de tæt trafikerede storbyer volder mange sundhedsmæssige problemer, især for børn og voksne med hjerte- og lungeproblemer, herunder astma.

Udledningen af kulbrinter er 27 procent lavere og udledningen af kulilte er 25 procent lavere end fra en lastvogn med Euro5 motor.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.073