Den sunde fornuft blev ofret

Send regningen videre til kunderne, skrev International Transport Danmark den 16. februar 2006 til sine medlemmer.

Baggrunden var de stigende kontrolomkostninger i forbindelse med terrorsikring. Ved flere lejligheder anbefalede ITD også sine medlemmer at vælte ekstraudgifter, i forbindelse med for eksempel forhøjelser af brændstofafgifter, over på kunderne.

Meldingerne fra interesseorganisationen ITD er ikke overraskende, vil mange sige. For er det ikke det, en interesseorganisation er til? At rådgive medlemmerne?

Jo, men det er nu engang ikke tilladt og med Konkurrencerådets afgørelse i ITD-sagen – og tidligere i DTL-sagen – har rådet understreget, hvor grænserne for medlemshjælp går.

Men når selv fornuftige udmeldinger pludselig bliver ulovlige, så ophører al fornuft.

ITD har for eksempel i sin omkostningsberegner til medlemmerne fortrykt en række tal, som vognmændene kunne bruge, når de regnede priser ud.

Det får Konkurrencerådet til at konkludere, at hvis ITD-medlemmer har brugt beregneren, så vil en to timers tur fra Odense til København koste det samme hos disse vognmænd.

Men er der én ting, der er sikker og vis i transportbranchen, så er det, at turene ikke koster det samme. Det er konkurrencen alt for barsk til – beregner eller ej. Et pristjek på København-turen havde nok givet Konkurrencerådet lige så mange forskellige tilbud, som der er vognmænd i Danmark.

ITD har da også peget på, at Konkurrencerådet ikke har påvist, at omkostningsberegneren er blevet brugt i praksis. Men det behøver rådet heller ikke: Alene det forhold, at aftalen har til formål at begrænse konkurrencen ved at ”koordinere og ensrette priserne” er ulovlig.

Man kan sige, at ITD har hjulpet sine medlemmer for meget. I stedet for at de enkelte vognmænd selv skulle beregne deres individuelle udgiftsposter, har deres organisation hjulpet dem med nogle standardsatser.

Havde ITD haft monopol på transporten i Danmark, så havde der måske været en sag. Men Konkurrencerådet peger selv på, at ITD-medlemmer kun står for en fjerdedel af landets eksportkørsler – og endnu mindre national kørsel. Der er således masser af alternativer, som gør, at konkurrencen på transportområdet lever i bedste velgående – også før afmatningen.

Det kan således godt se ud som om Konkurrencestyrelsen med sin afgørelse har loven på sin side. Men fordi styrelsen har ret, behøver det ikke være rigtigt.

At både ITD og DTL så havde rettet ind før Konkurrencestyrelsen begyndte sit korstog mod transporten, gør bare sagen endnu mere grotesk. Lidt mere sund fornuft havde gavnet sagen.