Overlevelse kræver handlekraft

Krise: Stor interesse blandt danske vognmænd for råd og værktøjer, der kan hjælpe virksomheden gennem krisen.

Selv om krisen endnu ikke har ramt transportbranchen i samme grad som byggeriet og industrien, så har den allerede sat sig spor. Det gælder også i vognmandsbranchen, hvor appetitten på gode råd om kriseledelse og økonomistyring er i høj kurs.

Det var tydeligt, da vognmandsorganisationen Dansk Transport & Logistik inviterede medlemmerne til et aftenmøde med finanskrise og lavkonjunkturen på dagsordnen.

DTL havde sat trumf på arrangementerne ved at lade den forhenværende jægersoldat, sportscoachen og TV-fænomenet B.S. Christiansen slutte møderne med det både underholdene og lærerige foredrag ”A way to survive”. Men det var foredragene af andre og mere nøgterne eksperter i salg, arbejdsgiverjura og ikke mindst økonomi, der var samtaleemnet, da vognmændene og et stort antal vognmandshustruer, stille sivede ud fra mødesalen.

- Der er ikke ret mange danske virksomheder – heller ikke i transportbranchen – der ikke kommer til at tabe penge på debitorer i år. Og jeg tror også, at de fleste kommer til at tabe flere penge på debitorer end nogensinde før, spåede Ole Balsby Lyhne, der er seniorchef i Business Process Solutions – Deloitte.

Den revisoruddannede og garvede økonomimand fastslog, at effektiv og brugbar økonomistyring, kræver at virksomhederne har styr på tallene.

- Et rigtigt regnskab er ikke nødvendigvis et godt regnskab. Et godt regnskab viser, hvor man tjener penge og hvor man ikke gør. Det er den slags praktisk brugbare informationer, der er nødvendige, hvis man skal styre virksomheden gennem krisen. Hvis man kan se, hvilke lastvogne, der ikke tjener penge, så har man en mulighed for at gøre noget ved problemet, sagde Ole B. Lyhne.

Han påpegede at et godt regnskab og et indgående kendskab til alle virksomhedens forhold også er en forudsætning for et langtidsholdbart og troværdigt forhold til banken – noget, der er alfa og omega - ikke kun i krisetider.

Økonomikonsulenten leverede en perlerække af konkrete og jordnære bud på ændringer, der kan bringe transportvirksomhederne gennem krisen.

Ole B. Lyhne påpegede blandt andet, at den faste praksis med fakturering en gang om måneden – der er ganske almindelig i transportbranchen – er en dyr fornøjelse.

- Det betyder, at I allerede har givet kunden i gennemsnit 15 dages kredit inden I overhovedet begynder at tænke på at sende en regning. Hvis I samtidig er lidt sene til at få faktureringen fra hånden, så giver I kunden yderligere ekstra kredittid, uden I får noget som helst for det. Omvendt, så skal I jo typisk betale chaufførens løn hver 14. dag. Diesel og de andre omkostninger skal I jo også afregne langt før i får betaling fra debitor. Jo før I får sendt jeres fakturaer, jo hurtigere får i betaling, sagde Ole B. Lyhne.

Med henvisning til udsigten til store tab på debitorer, gav han også gode råd om, hvordan man spotter en virksomhed på vej ud i en likviditetskrise.

- Ring til de dårlige betalere. De læser ikke deres post, så de er fuldstændigt immune over for skriftlige henvendelser. Første rykker betyder ikke noget. Ring ud til dem. Noter ned, hvad der bliver aftalt. Hvis de lover at betale fredag, så ring op mandag og spørg, hvor bliver pengene af. Prøv at gøre det så personligt som muligt. Noter navn på den der lovede jer noget. Når I så ringer op igen, så få fat i vedkommende og sig, ”Du lovede” og hvis I skal være rigtigt onde, så sig, ”Jens, du lovede mig jo”. Når man lige pludseligt sætter navn på, så bliver det rigtigt svært at være den økonomichef, der lover at pengene er på vej, når man har lovet det i sidste eller forrige uge.

Næste skridt er at gå længere op i hierarkiet, fra bogholder til økonomichef og videre til direktøren. Det gælder om at være en af de første ved havelågen. Dem der kommer sidst, er dem der kommer til at tabe penge på den pågældende kunde, sagde Ole B. Lyhne.

Brian Stahlhut Christiansen fra virksomheden Salgspotentiale anslog en mere positiv linje i sit oplæg.

- Kunderne har fokus på omkostninger i øjeblikket. Hvis I kan hjælpe dem med at reducere deres omkostninger, så kommer I ikke bare tættere på kunden. I binder langsigtede bånd, som er noget af det I skal overleve på. Og når I alligevel sidder og drikker en kop kaffe med kunden, så spørg om de ikke kender nogen, der køber den samme slags ydelser, som I leverer til kunden. Det gør han næsten helt sikkert og hvis I har et godt forhold, så kan I ikke få en bedre anbefaling, når I kontakter nye emner, sagde Brian Stahlhut Christiansen, der opfordrede vognmændene til at forsøge at sætte sig i deres kunders sted.

Lise Buhl fra Dansk Erhverv konstaterede, at fyringer var et sørgeligt aktuelt emne, men gav gode råd om, hvordan vognmændene skal forholde sig, når de vælger at skære ned i medarbejderstaben.

Et kompliceret og omfattende emne.

- Der er ikke nogen regel, der siger at dem der er ansat sidst er dem der skal fyres først. Når I fyrer medarbejdere på grund af arbejdsmangel, så er i forholdsvis frit stillet. Det betyder, at I gerne må prioritere, at fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere. Det handler om at sikre virksomhedens overlevelse, sagde Lise Buhl.

Massefyringer er dog et ganske kompliceret område og derfor understregede hun kraftigt, at virksomhederne skal søge råd hos arbejdsgiverforeningen før de foretager sig noget som helst andet.