Falck indsætter den første Volvo-ladvogn med I-Sync gearkassen.
Volvo Truck Center Danmark A/S i Aarhus har netop leveret den første nye Volvo FL 240 med den I-Sync transmission til Falck.
Den nye transmission, er en almindelig gearkasse, hvor skiftearbejdet og koblingsbetjeningen sker ved hjælp af en robot, så der hverken er nogen gearstang eller koblingspedal. I stedet er der placeret en lille gearvælger på en stilk under rattet.
Systemet er meget arbejdsbesparende for chaufføren og dermed med til at højne både trafiksikkerheden og komfortniveauet.
Vognen er bl.a. udstyret med en Crew Cab og ladopbygningen er lavet af Sawo i Haslev. Salgskonsulent Lars Sørensen fra Volvo Truck Center i Århus, har stået for salget.