23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews

Rekordvækst i dansk tankskibes tonnage

Det seneste år har der været en markant tilgang af tankskibstonnage til dansk skibs-register, formentlig som følge af et forholdsvist gunstigt fragtmarked for tankskibe.

Det seneste år har der været en markant tilgang af tankskibstonnage til dansk skibs-register, formentlig som følge af et forholdsvist gunstigt fragtmarked for tankskibe.

Tankskibenes bruttotonnage var først i 2009 på 2,9 mio. BT og er dermed øget med 0,8 mio. BT på et år. De danskregistrerede tankskibe har nu en bruttotonnage, som er dobbelt så stor som for ti år siden og større end nogensinde, skriver Danmarks Statistik.

Tankskibstonnagen udgør tredive pct. af de danskflagede lastskibes samlede bruttotonnage. Bruttotonnage (BT) er et udtryk for rumindholdet af alle lukkede rum i et skib.

Det er ikke kun den danske tankskibstonnage, der er vokset. Den samlede bruttotonnage for danske skibe er i starten af 2009 opgjort til 10,3 mio. BT. Det er en stigning på 80 procent over de sidste 10 år.

Tørlast uændret

Tørlastskibenes bruttotonnage var uændret efter stor fremgang året før. For containerskibe øgedes tonnagen med 1 pct., mens der for generelle tørlastskibe var en afgang på 11 pct.

Statistikken dækker skibe på mindst 20 BT, der er registreret i Dansk Skibsregister eller i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS). Skibe, der er ejet af danske rederier, og som sejler under udenlandsk flag, medtages således ikke i denne statistik.

Den danske handelsflåde var først i 2009 på 453 skibe med tilsammen 10,0 mio. BT. Ifølge Danmarks Rederiforening havde den danske handelsflåde 1 pct. af den samlede verdenstonnage for handelsskibe og 6 pct. af EU27-landenes tonnage i juli 2008. Danmark har den syvendestørste handelsflåde i EU, kun overgået af Grækenland, Malta, Cypern, Storbritannien, Italien og Tyskland.

Opgøres handelsflåden efter ejerens nationalitet i stedet for efter skibets registreringsland, fordobles den danske handelsflåde til 22,3 mio. BT. Det svarer ifølge Danmarks Rederiforening til 3 pct. af verdenstonnagen.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079|