Hos Scania Biler A/S i Odense har man muligheden for at se og høre, hvordan det er muligt at spare tid og penge samt sikre et bedre arbejdsmiljø.
Det er VBG Group Sales A/S i Ejby og Scania Biler A/S i Odense, der har etableret et samarbejde, hvor der den næste måneds tid vil være mulighed for at kunne se og høre meget mere om MFC, der er VBGs bud på en mere og sikker sammenkobling af hængervogntog.
Med MFC bliver det for første gang muligt for føreren at udføre samtlige handlinger ved til- og frakobling med et enkelt tryk på en knap i førerhuset.
Indstyring sker let ved hjælp af ultralydsensorer, mens informationerne omsættes til lyd- og lyssignaler på et display på instrumentpanelet. Derefter overtager automatikken det hele: tilkobling af påhængsvognen, bremseluft og elektriske forbindelser.
Til næste år kommer MFC i en udvidet version, der også kan klare hydraulik.
MFC indeholder flere patenterede løsninger. Foruden den nye kobling består systemet af en helt ny type trekantet "trækkile" med indbyggede el-stik og koblinger til hydraulik og trykluft. Selve koblingen sidder godt beskyttet bag en lem, der åbnes ved tilkobling. Lemmen fungerer også som indstyringshjælp for trækkilen.