Laveste indregistrering i en januar måned i mere end ti år.
1258 varebiler er blevet indregistreret, hvilket er en tilbagegang på hele 61 procent i forhold til i fjor.
- Markedet var sidste år præget af afgiftsomlægningerne fra 2007, der bl.a. betød, at langt færre private valgte at købe biler på gule plader. Men hen over efteråret mærkede vi desuden en markant opbremsning i salget af varebiler til virksomheder. Det er tydeligt, at virksomhederne holder igen med investeringerne – og det gælder ikke mindst for bygge- og anlægssektoren, hvis krise også kan aflæses i de lave salgstal, siger direktør i De Danske Bilimportører, Bent Mikkelsen.
Januar bød på indregistrering af 526 nye lastbiler mod 576 i januar sidste år, svarende til et fald på små ni procent.
- Faldet for lastbiler er langt mindre end for person- og varebiler, men der er ingen tvivl om, at også lastbilsalget risikerer at blive ramt hårdere, hvis nedgangen i den internationale varehandel fortsætter, siger Bent Mikkelsen.