23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

DTL tilfreds med skatteudspil

Transporterhvervet slipper for at finansiere fremtidens skattelettelser.

Transporterhvervet slipper for at finansiere fremtidens skattelettelser.





Regeringens skatteudspil indebar ikke en stigning i brændstofafgifterne, og de grønne kørselsafgifter skal på lovning fra skatteministeren ikke påføre transporterhvervet yderligere omkostninger. Dansk Transport og Logistik er derfor positive:

- I forhold til de store ting, vi har været bekymret for; brændstofafgift og - hvis ellers de holder, hvad de lover - en neutral kørselsafgift, så synes vi, det ser fornuftigt ud i forhold til transporterhvervet, siger cheføkonom i DTL, Ove Holm, til Altinget.dk.

Han påpeger, at transportsektoren er blevet lovet af skatteminister Kristian Jensen (V), at den grønne kørselsafgift, der indføres fra 2011, ikke bliver en øget omkostning. DTL forventer i den forbindelse, at andre omkostninger for transportsektoren falder bort.

- Vi vil gerne se på tryk, at regeringen holder ord med kørselsafgiften, men det må vi tage som givet, at det gør de, siger Ove Holm.

DTL er også positive overfor, at skatteudspillet giver mere økonomisk råderum for den enkelte dansker. Det ser DTL som en kærkommen chance for at kickstarte et transporterhverv, der som alt andet også er kriseramt.

- Der bliver råbt på noget at lave både i bygge- og anlægsbranchen og hos forbrugsvognmændene. Nu kommer der et kraftigt signal til borgerne om, at de ikke behøver holde så kraftigt igen på pengene, siger Ove Holm til Altinget.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.08