23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Første 777 Freighter leveret til Air France

Boeing har leveret den første Boeing 777 Freighter til den første kunde Air France.

Boeing har leveret den første Boeing 777 Freighter til den første kunde Air France.





Det skete ved en officiel ceremoni ved Boeings Future of Flight Aviation Center ved lufthavnen Paine Field.

- Vores nye Boeing 777 Freighters vil sikre en optimal drift sammen med vores flåde af Boeing 747-440ER Freighters. Samtidig opnår vi de stordriftsfordele, der er ved at drive de nye fragtfly sammen med vores flåde af tilsvarende Boeing 777 passagerfly. Det vil forbedre effektiviteten på vores cargo flyvninger og dermed hjælpe os igennem de nuværende økonomiske vanskeligheder, sagde Pierre Vellay, der er vicedirektør for Air Frances division for nye fly og flådeplanlægning.

Boeing 777 Freighter kan flyve en last på 103 tons 9.000 kilometer. Air France erstatter de ældre ombyggede passagerfly af type Boeing 747-400BCF med de nye fly, mens flåden af 747-400ER fortsætter.

Boeing hævder, at 777 Freighter bruger mindre brændstof per tons fragt end noget andet fragtfly på markedet.

- Boeing 777 Freighter leverer et helt nyt niveau inden for cargoøkonomi, med lave omkostninger per tonskilometer, sagde Larry Loftis, der leder 777-programmet hos Boeing.

12 forskellige kunder har til dato bestilt 73 Boeing 777 Freigthers. Air France er såkaldt ”launch-customer” på den særlige fragtudgave af passagerflyet.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.062