23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Lej en brandbil

Scania Biler A/S har netop udvidet sin Scania Rental udlejningsflåde med en Scania P 340 automobilsprøjte med komplet brandbilopbygning.

Scania Biler A/S har netop udvidet sin Scania Rental udlejningsflåde med en Scania P 340 automobilsprøjte med komplet brandbilopbygning.





Nu er det muligt, at leje noget så usædvanligt som en fiks og færdig brandbil. Der er den autoriserede Scania-forhandler, Scania Biler A/S, der netop har udvidet sin Scania Rental udlejningsflåde med en Scania P 340 automobilsprøjte med komplet brandbilopbygning.

Brandbilen er udstyret med Scanias CrewCab mandskabsførerhus, hvor der er plads til seks fuldt udrustede brandmænd. Motoren er en 12-liters dieselmotor på 340 hk i kombination med 6-trins automatgear sørger for hurtig acceleration og høj ydeevne.

Opbygningen er leveret af den danske brandbilspecialist SAWO, der igennem mange år har leveret et stort antal brandbiler til det danske marked.

Materielkassen består af en standard Lentner-kasse i glasfiberforstærket polyester med jalousidøre i aluminium, hvorved der opnås lav egenvægt og stor holdbarhed. Dertil kommer en kraftig Hale WTA 30/10 høj/lavtrykspumpe, der forsynes fra integrerede vand- og skumtanke på hhv. 2.400 liter og 110 liter. Køretøjet er desuden forsynet med en pneumatisk lysmast på op til 6 meters højde.

For eksisterende og nye kunder

Scania Biler har udvidet sin udlejningsflåde med den nye brandbil for at give virksomhedens mange eksisterede brandbilkunder mulighed for dække sig ind, hvis deres materiel er ude af drift som følge af f.eks. skader, større reparationer eller renovering.

Samtidig håber Scania Biler, at nye kunder vil benytte chancen for at leje brandbilen som testkøretøj i forbindelse med nyindkøb eller udskiftning af eksisterende materiel. Dermed kan kunderne teste brandbilen i en periode uden at binde kapital i køretøjet. Det er en smidig og fleksibel måde at høste egne erfaringer med Scanias velrenommerede brandbiler på, fremhæver Scania Biler.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078