TNT lancerer første dag-til-dag service i Kina og køber chilenske LIT Cargo.
Den ny service i Kina leveres af datterselskabet TNT-Hoau, der tilbyder dør-til-dør eller depot-til-depot leverancer på daglig basis. I første omgang omfatter servicen 115 depoter i Yangtze deltaet, Bohai Rim og Perleflodens delta. Allerede til sommer har TNT planer om at udvide tilbuddet til 260 depoter.
På den anden side af kloden har TNT opkøbt LTI Cargo, en af de førende express-leverandører i Chile med 1500 ansatte og små 500 lastbiler. Med købet overtager TNT et stærkt vejnetværk i landet og styrker sin position på dette marked. TNMT ser overtagelsen af LTI Cargo som en vigtig brik i udviklingen af TNTs sydamerikanske vejnetværk, som skal forbinde Chile, Argentina og Brasilien.