Daimler er villig til at betale transportvirksomhederne de ekstra maut-omkostninger, der er opstået siden nytår.
Tidligere på året meddelte en anden stor tysk bilkoncern, VW, at de ikke ville betale maut-forhøjelsen. Og siden fulgte flere bilproducenter efter. Dermed sad transportvirksomehderne tilbage med aben.
Daimler vil som eneste bilproducent både kompensere transportørerne af komponenter til fabrikkerne samt transportørerne af de færdige biler. Aftalen gælder for de nuværende kontrakter og indtil der skal forhandles nye aftaler med transport-leverandørerne.