23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Ny transportmedarbejder i Aabenraa

Siden 1. februar har Erhvervenes Hus øget indsatsen overfor transportsektoren ved at ansætte projektleder Jan Hyldal Sørensen.

Siden 1. februar har Erhvervenes Hus øget indsatsen overfor transportsektoren ved at ansætte projektleder Jan Hyldal Sørensen.





Den 47-årige transportmand skal fremover sidde i førerhuset, når der skal sættes gang i både små og store udviklingsprojekter inden for branchen i Aabenraa-området.

- Jeg ser det som en oplagt mulighed for at komme til at sætte mit præg på udviklingen i en branche, jeg har været en del af i 15 år, fortæller Jan Hyldal Sørensen, der blandt andet har været selvstændig vognmand, afdelingsleder og transportkoordinator.

- Jeg skal først og fremmest ud på vejene og snakke med de mange medlemsvirksomheder, der er beskæftiget indenfor transportbranchen - eller på anden måde har logistikken tæt på sig, og høre, hvilke projekter de selv går og pusler med. Forhåbentlig kan jeg så hjælpe dem videre med min erfaring fra branchen og få projekterne til at glide lettere, siger Jan Hyldal Sørensen.

Jan Hyldal Sørensen skal både have direkte kontakt til medlemsvirksomhederne og slå det lange lys til ved at præge den fremtidige udvikling i hele branchen.

- Der ligger store muligheder og ulmer, og jeg tror på, at vi kan skabe et fantastisk knudepunkt for transport hernede, hvis vi kan øge samarbejdet og forbedre infrastrukturen hen over grænsen. Det handler om at skabe nogle samarbejder og synergieffekter, siger Sørensen.

Udover at hjælpe lokale transportvirksomheder bliver Jan Hyldal Sørensens første primære opgave at oprette en tænketank bestående af lokale aktører indenfor transporterhvervet. Tænketanken skal tage udgangspunkt i, hvad der skal til for at holde udviklingen indenfor branchen væk fra nødsporet. Derfor vil Erhvervenes Hus Aabenraa i de kommende uger tage kontakt til en lang række lokale aktører indenfor transport- og logistikbranchen for at lytte til forslag og udviklingsideer.

- Samtidig har vi udfordret en specialestuderende fra Syddansk Universitet til at analysere, hvilke styrker og svagheder der gemmer sig i og omkring Padborg og hvilke udviklingsmuligheder, der findes for de lokale virksomheder, siger direktør Uffe Elbæk.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.079