23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Specialtransportør overtager nichevirksomhed

Jysk Bådtransport blev overtaget af Donslund Vognmandsforretning i 2003, men er nu solgt videre til Klaus Sørensen Transport.

Jysk Bådtransport blev overtaget af Donslund Vognmandsforretning i 2003, men er nu solgt videre til Klaus Sørensen Transport.





Af Finn Bjerremand

Udviklingen er i de senere år gået i retning af, at mange erhvervsdrivende specialiserer sig og det har medført en række opkøb, fusioner og sammenlægninger af virksomheder.

Det gælder også transportbranchen og et eksempel er vognmand Klaus Sørensen, der med sit firma Klaus Sørensen Transport A/S i Erritsø netop har overtaget alle aktiviteterne i Jysk Bådtransport i Hejnsvig.

Jysk Bådtransport blev etableret af vognmand Kaj Jacobsen i Vejen, som drev den specialiserede transportvirksomhed med bådtransport frem til marts 2003. Herefter blev virksomheden købt op af Donslund Vognmandsforretning, der samtidig skiftede navn til Donslund Specialtransport A/S. Den seneste overtagelse omfatter 2 trækkere og 1 forvogn, 2 kærrer, 1 påhængsvogn samt 2 trailere – alt sammen bygget op, så det kan anvendes til transport af både i forskellige størrelser.

Der følger også to chauffører med over til Klaus Sørensen Transport. De to chauffører har været ansat i henholdsvis tre og fem år ved Jysk Bådtransport. Samtidig er der indgået en aftale om at Helge Østergaard fra Donslund Specialtransport i en periode vil bistå Klaus Sørensen Transport som konsulent.

Stor tiltro

- Jeg har stor tiltro til, at forretningen Jysk Bådtransport vil kunne tilføre min nuværende virksomhed en række synergier. Vi opererer i forvejen meget inden for feltet med transport af voluminøst gods, og nu vil det være muligt at opnå en større udnyttelsesgrad af materiellet, siger Klaus Sørensen.

Klaus Sørensen Transport A/S har efter tilkøbet af Jysk Bådtransport 36 trækkende enheder og ca. 60 trailere, der udfører specialtransporter over hele Europa.

Klaus Sørensen er meget godt tilfreds med aktivitetsniveauet lige nu:

- Vi har god gang i vore transporter og har mange store ordrer liggende på store projekttransporter, der går ud i Europa og som skal udføres i løbet af året. Alt i alt bliver 2009 sandsynligvis et fornuftigt år for os, siger den sydjyske vognmand.

Anpartsselskabet Jysk Bådtransport ApS, der fortsat hører hjemme i Hejnsvig, har efter gennemførelsen af handlen skiftet navn til B & H Service ApS. Samtidig har Klaus Sørensen Transport A/S fået tilføjet binavnet Jysk Bådtransport A/S.

fba@transinform.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.114