23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Historik øger kvaliteten

Dansk Trailer Service har en specialafdeling for servicering af specialtrailere og blokvogne. Omfattende registrering giver kvaliteten et løft.

Dansk Trailer Service har en specialafdeling for servicering af specialtrailere og blokvogne. Omfattende registrering giver kvaliteten et løft.





Af Finn Bjerremand

Der er masser af optimisme i blokvognssystemet, konstaterer Ole Skovlund, administrerende direktør hos Dansk Trailer Service A/S i Stilling.

DTS er lige som resten af transportbranchen og beslægtede erhverv generelt ramt af afmatningen, der har sænket aktivitetsniveauet en del.

- Men vindmølleproducenterne har gode ordrebøger, så vi må håbe at den finansielle krise ikke når ind og dæmper dette område, siger Skovlund og i forbindelse med servicering og vedligeholdelse af specialtrailere og blokvogne er der fortsat et fornuftigt aktivitetsniveau.

DTS har derfor sat fokus på service og dannet et specialteam, der både kan servicere og vedligeholde det tunge og overdimensionerede materiel.

- Vi vil også gennem en ny intern kvalitetssikring på området, distancere os fra andre udbydere ved at kunne dokumentere, at den foreskrevne og nødvendige servicering har fundet sted, fortæller Ole Skovlund.

Trailer-historie

Det nye tiltag tager udgangspunkt i en fuldstændig registreringsprocedure for alle specialtrailere og blokvogne. Det betyder, at alle former for servicering og vedligeholdelse er registreret og oplysningerne er tilgængelige for DTS’ medarbejdere.

Det betyder at den medarbejder, som skal løse en serviceopgave altid kan se historikken forud: Hvad er der f.eks. tidligere blevet lavet.

- Vi kommer på den måde aldrig til f.eks. at skifte den samme reservedel to gange lige efter hinanden, fordi man ikke kan huske hvad der er sket. Samtidig kan vi f.eks. overfor kunder, der kører for kvalitetscertificerede virksomheder, dokumentere at køretøjet er serviceret som det skal være. siger Ole Skovlund.

Han peger på, at mange af DTS-kundernes kunder er kvalitetscertificeret, hvilket stiller krav til DTS-kunder om at kunne dokumentere det, der er udført.

Optimale forhold

Ved hovedafdelingen i Stilling råder DTS over en afdeling med 35 meter lange servicebaner, som er forbeholdt reparation og servicering af lange specialtrailere og blokvogne.

Afdelingen styres af værkfører Leif Rasmussen og har desuden ”Mr. Blokvogn”, Ib Knudsen, fast tilknyttet afdelingen.

Ib Knudsen har været med lige siden DTS i sin tid startede op med servicering af specialtrailere med hydraulisk styring og har derfor en meget stor kompetence på dette område. Ib Knudsen er også altid klar til at rykke ud i verden til en nødopgave:

- Det kan f.eks. være udbedring af et mekanisk nedbrud på en blokvogn i nærheden. Det klares ofte hurtigt med en servicevogn. Men det kan også være et nedbrud på en blokvogn, der måske kører i Skotland, og så er det bare af sted med et fly.

Ib Knudsen arbejdsområde er derfor både Europa og et godt stykke uden for. Mange af de danske vindmølletransportører udfører transportopgaver rundt omkring i verden og DTS klarer også serviceringen under andre himmelstrøg.

Adm. direktør Ole Skovlund arbejder også med planer om at oprette nye servicepunkter for blokvogne og specialtrailere på DTS’ øvrige afdelinger i Padborg og Taulov - men det mest specialiserede arbejde vil dog blive udført i Stilling.

fba@transinform.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.204