23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på SCMNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fire nye i folden hos Give Sværgods

Give Sværgods har for nylig fået leveret fire nye fireakslede MAN sværgodstrækkere.

Give Sværgods har for nylig fået leveret fire nye fireakslede MAN sværgodstrækkere.





Af Finn Bjerremand

To af dem er TGX 41.680, som er MANs kraftigste version i den nye lastvognsgeneration som bl.a. er udstyret med den kraftige V8 motor D2868LF03. Den har en cylinder volumen på 16.160 ccm og er forsynet med commonrail indsprøjtning, turbolader og ladeluftkøling samt EDC motorregulering. Topydelsen er 680 HK/540 KW, der ydes ved 1900 o/min og drejningsmomentet er på 2700 Nm ved 1100-1700 omdrejninger.

De to andre trækkere er TGX 41.545 udstyret med den sekscylindrede MAN-motor af typen D2676LF13, som har en topydelse på 540HK og et maksimalt drejningsmoment på 2500 Nm. Motorerne er alle Euro 5 motorer, som derfor er udstyret med SCR-katalysatorer, som anvender AdBlue til efterbehandlingen af udstødning.

Mange kræfter

Transmissionen, der altid er det vigtigste punkt til denne type kraftige blokvognstrækkere, er en ZF 12AS2740 MAN TipMatic, der har automatiseret gearskifte og en konverter af typen WSK 440 samt retarder.

Transmissionen er specifikt beregnet til at kunne klare vogntogsvægte indtil 250 ton og er derfor bl.a. udstyret med et manometer som viser konverterens olietemperatur i et display.

Desuden har trækkerne tre-trins hydraulik til styring af bloksættevogn/spil og ramper.

Akslerne omfatter en 8 ton foraksel samt en trippelbogie, der er konstrueret til 33,5 ton med en tandembogie som drivaksler. Den tilladte totalvægt er på 42 ton.

XXL-førerhus

Førerhuset er med højt tag i en version XXL, udstyret med standklima. Forakslen er med parabelfjedre og med luftaffjedret/styrende anden aksel, mens tandembogien er luftaffjedret.

De nye MAN blokvognstrækkere anvendes til mange forskellige og spændende blokvognstransporter rundt omkring i verden. Blokvognstrækkerne er leveret af MAN Last & Bus A/S i Esbjerg, hvor lastvognssælger Erik Christiansen har stået for salget.

fba@transinform.com
BREAKING
{{ article.headline }}
0.109