Vindmøller til Canada

Ved dom afsagt den 15. januar 2009 tog Sø- og Handelsretten stilling til, hvorvidt en kontraktpart ensidigt kunne ændre en gensidig rammeaftale mellem to handelsparter.

Retten afviste at den gennemgående rammeaftale var blevet ændret, selvom adskillige transporter under rammeaftalen var gennemført under henvisning til konnossementer der afveg fra parternes rammeaftale. Dommen har stor betydning for transportører, som ønsker 100 % back-to-back dækning i transportforholdet.

Dommen vedrører transportretlige og aftaleretlige problemstillinger. Kerneproblematikken er ændring af bestående aftaler og vedtagelse af nye vilkår. Dommen illustrerer rettens afvejninger i sådanne situationer samt de komplikationer, der kan opstå, når en kontraherende transportør har ét sæt aftaler i forhold til sin ordregiver, men et andet sæt aftaler i forhold til sine undertransportører. Den kontraherende transportør kan let komme i klemme mellem sine medkontrahenter og det kan få store økonomiske konsekvenser for transportøren, som kan ende med at bære den økonomiske risiko i tilfælde af skade.

I februar 2004 indgik ordregiveren, Vestas Wind Systems A/S, en rammeaftale for fremtidige transporter med den kontraherende transportør, DHL Global Forwarding A/S. I henhold til denne aftale kunne Vestas løbende benytte DHL som kontraherende transportør hver gang de havde behov for en transport. Fordelen ved denne rammeaftale er, at alle fremtidige transporter sker i henhold til bestemmelserne i aftalen og der skal derfor ikke forhandles individuelle kontrakter for hver enkelt transport. Det udgør derfor en smidig og enkel løsning for begge parter, som derfor er både økonomisk som tidsmæssigt besparende.

Rammeaftalen henviste til NSAB 2000 som det regelsæt, der skulle regulere forholdet mellem parterne. Det vil sige at de ansvarsbegrænsninger, der findes i NSAB 2000 skulle benyttes i tilfælde af bortkomst af eller skade på det transporterede. Ifølge en bestemmelse i rammeaftalen, kunne aftalen alene ændres, såfremt begge parter skriftligt tiltrådte en sådan ændring med tilsagn fra deres respektive juridiske rådgivere.

Tvisten i sagen opstod som følge af tyveri af en container med vindmølledele fra Vestas. Containeren blev stjålet mens den var i en af DHLs undertransportørers varetægt i Canada under en transport fra Vestas i Danmark til en modtager i Canada. I forbindelse med denne del af transporten havde undertransportøren udstedt et konnossement til DHL, som DHL havde videresendt til Vestas. Dette konnossement indeholdte andre ansvarsbegrænsninger end det i rammeaftalen nævnte og der var derfor en uoverensstemmelse mellem reglerne, der regulerede forholdet mellem Vestas og DHL og reglerne, der regulerer forholdet mellem DHL og undertransportøren.

Da erstatningssummen skulle beregnes mellem DHL og Vestas, ønskede DHL at benytte ansvarsbegrænsningerne, der var nævnt i konnossementet. Disse var mere lempelige for DHL og DHL ville hermed opnå back-to-back dækning, idet DHL ikke ville være ansvarlige for et større beløb overfor Vestas end DHL selv ville modtage fra sin undertransportør. Vestas afviste at anvende begrænsningerne i konnossementet med henvisning til, at rammeaftalen var gældende i forholdet mellem Vestas og DHL og derfor skulle ansvarsbegrænsningerne heri anvendes i stedet. Videresending af konnossementet havde ifølge Vestas ikke medført en ændring af parternes rammeaftale.

DHL anerkendte, at rammeaftalen som udgangspunkt var gældende mellem parterne. Men DHL gjorde gældende, at denne aftale konkret var fraveget, idet DHL altid havde videresendt lignende konnossementer til Vestas, som aldrig havde reklameret over indholdet af disse konnossementer. Således har Vestas ved ikke at reklamere, accepteret vilkårene i konnossementerne i det omfang de afviger fra rammeaftalens indhold.

Kernespørgsmålet som Sø- og Handelsretten skulle afgøre i sagen var derfor, hvorvidt rammeaftalen mellem parterne alene kunne fraviges skriftligt efter samråd med parterne advokater, som det var skrevet i rammeaftalen, eller om aftalen måtte anses for ændret som følge af løbende praksis mellem parterne, som Vestas ikke havde reklameret overfor.

Retten slog meget klart fast, at en rammeaftale som den foreliggende, kun kan ændres ved en ny aftale mellem parterne. Aftalen kan ikke ensidigt ændres og det gør ingen forskel, at aftalen søges ændret ved at fremsende et konnossement fra en tredjemand, som ikke er en del af aftalen. En aftalepart skal ikke gøre indsigelser mod ensidige aftaleændringer, som han ikke kan acceptere, men kan i stedet henholde sig til den indgåede aftale, medmindre særlige forhold gør sig gældende.

I den konkrete sag var rettens afgørelse desuden underbygget af bestemmelsen i rammeaftalen om, at aftalen alene kunne ændres ved skriftlig erklæring fra begge parter, som desuden var godkendt af parternes juridiske vejledning. DHL måtte således beregne sit erstatningsansvar i henhold til den mere bebyrdende bestemmelse i parternes rammeaftale.

Husk dog at konkret forhold kan medføre et andet resultat, men ovenstående udtrykker det klare udgangspunkt, at aftaler skal holdes.

Dommen illustrerer tydeligt, at den kontraherende transportør skal være opmærksom på at sikre sig ensartede regler i forhold til alle sine samarbejdspartnere. Især på ansvarsområdet er dette essentielt, da de økonomiske konsekvenser hurtigt kan vise sig at være alvorlige, hvis der ikke er back-to-back dækning for den kontraherende transportør.

Som dommen viser, er der ingen hjælp at hente fra domstolene, når først skaden er sket. Det er således altid en god idé på forhånd at sikre sig en grundig juridisk gennemgang af alle relevante aftaler for ikke at blive fanget mellem to regelsæt.