Hellere lille og vaks

Scanias mindste lastbil med Euro 5 motor og automatiseret gearskifte er et fint valg til fragt og distribution.

Det plejer mest at være de store lastvogne med kraftige motorer, der er fokus på. Til dette nummer af Trans Inform har vi dog rettet blikket mod Scanias absolut mindste lastvogn – en P 230 på 17,5 ton totalvægt.

Jeg har netop gennemført en testkørsel i Jylland, hvor der var mulighed for at køre på blandede typer af veje, herunder også bakkede landeveje.

På vejen ruller vognen fornuftigt, motoren har den størrelse, den skal have til den slags arbejde - og ikke mere til. Der er for eksempelvis ikke noget med at tilkoble en påhængsvogn, fordi der er brug for at transportere mere gods.

Da jeg kørte ud af den gamle rute 18 mellem Vejle og Give, måtte lastbilen på nogle af bakkerne køre længe i de forskellige gear, inden den kunne skifte op i næste gear uden at tabe pusten. Men bakkerne på strækningen mellem Vejle og Jelling kræver også kraftige motorer.

Vognen er en to-akslet version med betegnelsen DB4x2MNB, der er udstyret med en Euro 5 certificeret motor, som yder maksimalt 230 hk og med et maksimalt drejningsmoment på 1050 Nm. Motoren er lidt udenfor det som vi normalt kender fra lastvognsverdenen, fordi der er tale om en 5-cylindret version.

De er sjældne, men Scania har dog anvendt en 5-cylindret version i sit byggeklodssystem i nogle år, fordi det på den måde er muligt, at dele rigtig mange komponenter med de øvrige motorer i programmet.

Det betyder både lavere fremstillingspriser og enklere service. Går noget i stykker er muligheden for hurtigt at kunne få reservedelen leveret temmelig gode.

Motorens stærke side, er bl.a. at den klarer kravene i Euro 5 normen uden at der er monteret en SCR-katalysator – så Scaniaen slipper for at bruge AdBlue. Det betyder også, at lastbilen kan bruges af mange forskellige chauffører - uden risiko for, at de glemmer at påfylde AdBlue, fylder AdBlue i brændstoftanken eller måske tanker diesel i AdBlue-tanken – med store økonomiske følgevirkninger. For at klare rensningen af udstødningen er der også monteret et partikelfilter på P 230.

Når Scania har lykkedes med denne løsning, skyldes det ikke mindst udviklingen brændstofindsprøjtningssystemet XPI, der er en form for Common Rail, som kan give et meget stort tryk.

Testvognen er udstyret med en Scania rangegearkasse af typen GR875, som er fuldsynkroniseret og som har 8 trin i fremadgående retning.

For at lette arbejdet for chaufføren er der Opticruise gearskifte, som klarer skiftearbejdet, når først vognen har sat i gang. Scania har jo som de eneste stadig koblingspedal i vogne med automatiseret gearskifte, og chaufføren skal aktivere koblingspedalen hver gang der skal sættes i gang eller vognen skal standses.

På trods af dette er valget af denne gearkasse til netop denne type lastvogn et godt valg, som kan anbefales frem for alternativet – en 6 trins ZF gearkasse.

Lastvognens motor har efter min mening brug for at kunne arbejde i de øverste af de 8 gear med almindeligt læs og kørsel i lidt bakker. Hvis der kun er 6 gear og man selv skal udføre skiftearbejdet, vil det bestemt ikke fremme kørslen, for slet ikke at tale om komforten.

Førerhuset er det man kalder et lavt placeret sovekabineførerhus med lavt tag, af typen CP19, der er et udmærket valg til en lastvogn af denne type, hvor chaufføren måske en gang imellem har behov for at kunne overnatte.

Den lave placering giver en fin indstigning, et forhold som absolut tæller på plussiden, hvis der skal udføres mange lasteoperationer hver dag.

Førerhuset er ophængt med mekanisk 4-punktsophæng og det giver sammen med lastvognens luftaffjedring på både for- og bagaksel en god komfort.

Under køjen er der placeret et køleskab, hvilket er en suveræn placering. Køleskabet er let at nå, og det er godt beskyttet mod snavs og vejrpåvirkninger.

Luftaffjedringen er af typen med to luftbælge pr. aksel og udstyret med en hurtigfunktion, så højden let og elegant kan tilpasses ramper og lignende. Samtidig er der to forskellige kørehøjder. Bremserne er skiver både for og bag og der er både EBS og ABS, som sikrer korteste mulige bremselængde m.v.

Som tilsatsbremse er der også en motorbremse, men den er svær at hidse op. Den kan dog godt hjælpe lidt til at bremse ved kørsel ned ad bakker, hvis man lige finder ud af hvordan den skal betjenes. Aktiveringen sker med en kontakt nede på gulvet ude ved venstre fod, og når cruisecontrollen er sat til og gearkassen kører i automatik, bliver der også gearet ned så omdrejningerne på motoren kan oparbejde bremsetryk.

Jeg må dog sige, at den bringer minder frem om 111-serien, der var moderne tilbage i 1976, og som heller ikke var udstyret med en særlig effektfuld motorbremse. På dette punkt kunne Scania godt stramme sig lidt an og levere en mere gennemslagskraftig løsning.

Opbygningen består af et nøglefærdig bokslad med fuld sideåbning fra den finske producent Närko. Hele venstre side i ladet er foldedøre og i bagenden er der en 2 ton Z-lift læssebagsmæk med en 2,5 meter plade.

Ladet er 7,5 meter lang, 2,48 m bred og 2,60 meter høj (indvendige mål), så der er plads til 18 europaller i bunden.

Vognen er en slags hyldevare som Scania udlejer gennem Scania Rental. Versionen er med den pågældende opbygning uden tvivl en fin standardversion til et firma eller et transportfirma, som står og mangler en vogn til distributionsopgaver eller måske fragtkørsel.

Ved at benytte sig af denne slags standardopbygninger er der mulighed for at holde en højere kvalitet på vigtige felter som lakering af undervogn og opbygning inden monteringen af ladet. Dertil kommer at kunden står stærkere ved eventuelle reklamationer på hele opbygningen og liften, idet Scania håndterer det hele. Dermed undgår kunden eventuelt bøvl med opbyggeren og samtidig lagerfører Scania reservedele til både ladet og liften, så kunden kan nøjes med et sted til servicering af hele køretøjet.

Vognen er let at køre, så selv chauffører uden den store træning, eller chauffører som kommer fra firmaer, hvor man ikke går så højt op i kørsel, kan håndtere vognen uden at komme galt af sted. Styretøjet går let, affjedringen er i orden - uden at den dog rammer det helt høje komfortniveau - og driftsbremserne reagerer perfekt, som man kan forlange det at en sådan lastvogn.

Scaniaen skal roses for den er let at komme ind og ud af, den er let at manøvrere og hele cockpittet og området ved førerpladsen er helt i top.

Udsynet gennem vinduerne og spejlene er som det skal være. Eneste anke i forhold til spejlene er, at det felt på frontruden, som man skal se igennem for at se i frontspejlet ikke bliver gjort ren af viskerne.

Til gengæld skal der lyde ros til rattet: det er en god løsning med kontakterne, som sidder fornuftigt og trafiksikkert placeret.